Handler det om klima, kan det give mening at kalde det noget andet
Aalborg Kommune holdt i efteråret bæredygtighedsfestival, men ord som ’klima’ og ’bæredygtighed’ blev med vilje rykket fra overskrifterne og ned i programteksten. Hvis man vil nå ud til folk, er det nødvendigt at tænke anderledes, lyder det fra projektleder.
Efter at have holdt bæredygtighedsfestival hvert eneste år mellem 2013 og 2020, besluttede Aalborg Kommune sig for, at der i år – i hvert fald på dele af det ugelange program – skulle slås på noget andet.
– I 2013 tænkte vi, at folk skulle lære, hvad bæredygtighed betyder, men det var en anden tid end i dag, hvor folk bliver bombarderet med det hele tiden, siger Heidi Lyhne Jensen, projektleder i Aalborg Kommunes Center for Grøn Omstilling.
I stedet for at slå på bæredygtighed og klima skulle det handle om de gode oplevelser. Derfor blev hele fredagen markedsført som fredagslounge, mens lørdagen blev til lørdagshygge og familiedag.
– Tit er det jo Tordenskjolds soldater og alle dem, der i forvejen gør en masse, der dukker op til vores arrangementer, siger projektlederen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her