Gå til hovedindhold
Ældre
Hjemmehjælp

Tre kommuner skal stå for nyt ældretilsyn: Lokalpolitikere glæder sig over ny tilgang

Hjørring, Silkeborg og Gentofte skal huse de tre tilsynsenheder, der fra juli skal stå for det nye, samlede ældretilsyn. I Hjørring og Silkeborg kan de bruge erfaringer fra de lokale socialtilsyn. I Gentofte mener borgmester Michael Fenger (K), de fik tilsynet lidt tilfældigt. Alle ser de frem til at tage hul på den nye opgave.

Foto: Colourbox

09. 01. 2025 - kl. 15:16
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Som en væsentlig del af reformen af ældreområdet skal der skrues gevaldigt ned for tilsynene. For der bruges i dag alt for meget tid på at kontrollere, om medarbejderne passer deres arbejde, mener regeringen.

Hvor der i dag er både et kommunalt og et statsligt ældretilsyn, skal der fremover kun være ét fælles og uafhængigt tværkommunalt tilsyn.

Det nye fælles ældretilsyn skal desuden som udgangspunkt finde sted samtidig som både arbejdstilsyn og det statslige sundhedsfaglige tilsyn. Hensigten er, at også fødevarekontrol og brandtilsyn skal føjes til samtilsynet senere.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) satte for nylig navne på de kommuner, hvor det nye ældretilsyn, der sættes i drift fra 1. juli 2025, fremover skal forankres.

Det bliver Hjørring, Gentofte og Silkeborg, der får opgaven.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her