Gå til hovedindhold
Digitalisering
Cybersikkerhed

Kombit-direktør om tillid til offentlig IT: ”Hvis man skuffes, er det hele samfundsstrukturen, der eroderes”

Antallet af danskere, der har tillid til de offentlige digitale løsninger, er steget. Det skyldes, at tingene kører godt, mener Kombit-direktør. Men der er fortsat plads til forbedring. For det er tilliden til hele samfundsstrukturen, der er på spil, påpeger han.

Pressefoto.

14. 01. 2025 - kl. 16:49
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Befolkningens tillid til de offentlige digitale løsninger har i flere år ligget stabilt på omkring 78 procent. I den seneste måling er tilliden steget til 82 procent. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Kristian Vengsgaard, administrerende direktør i Kombit, kommunernes IT-fællesskab, ser det som en glædelig konsekvens af, at tingene kører godt.

– Når danskerne skal bruge deres MitID, så virker det, og når de skal se resultaterne af deres blodprøver, kan de klikke sig ind og se dem. Driften kører i virkeligheden rigtig godt, siger han.

Og så skal tilliden til de digitale løsninger nok også ses i sammenhæng med danskernes høje generelle tillid til det offentlige i Danmark, mener han.

– Det er klart, at det også smitter af på IT-løsningerne. Der er en tendens til, at vi tit fokuserer på hullerne i osten. Men vi har en offentlig IT-sektor, der er i verdensklasse. Men selvfølgelig kan det blive bedre, og vi skal stræbe efter, at det bliver endnu mere brugervenligt og sammenhængende, siger han.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her