Mens Folketinget forhandler om handicapaftale, fortsætter udgifternes himmelflugt: ”Gør nu noget”
De gode løsninger, der kan gøre det lettere for kommunerne at holde styr på udgifterne til det specialiserede socialområde, er på bordet. Men mens Folketinget forhandler om at gøre aftale til lov, fortsætter udgifterne til området med at stige. KL-formand Martin Damm (V) kalder på handling.
I årevis er udgifterne til socialområdet kun gået i en retning: opad. Og det er det specialiserede socialområde, der har drevet udgifternes himmelflugt.
I 2018 lød de samlede udgifter på socialområdet på 56,7 milliarder kroner. I 2023 lød tallet på 62,9 milliarder. Og en foreløbig prognose fra KL på baggrund af kommunernes forbrugstal for de første ni måneder af 2024 viser, at stigningen er fortsat – med i omegnen af en milliard kroner.
Kommunerne har i takt med de stigende udgifter råbt om hjælp – om bedre muligheder for at styre økonomien på socialområdet. Og Christiansborg har lyttet.
I maj blev regeringen enig med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en rammeaftale, der sætter retningen for handicapområdet, med intentioner om at understøtte forudsigelighed, den rette hjælp og tryghed for de mennesker, det handler om, men samtidig også en bæredygtig og forudsigelig økonomi for kommunerne.
Nu forhandles der om de love, der skal føre aftalen ud i livet.
– Mens vi venter på, at Folketinget forhandler om initiativer på socialområdet, fortsætter himmelflugten i udgifterne på det specialiserede socialområde, siger KL’s formand Martin Damm (V).
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her