Reformstorm rammer kommunerne: Finansminister vil give arbejdsro

Det bliver et travlt år for kommunerne, der skal sørge for at gøre de reformer, regeringen og Folketinget det seneste år har lavet aftaler om, til virkelighed.

Derfor har KL også gjort det klart, at de håber på arbejdsro fra Christiansborg, når store aftaler på snart sagt alle velfærdsområder skal flyttes fra papir til reelle forandringer.

– Når den første avishistorie kommer, skal de ikke begynde at blande sig i alting. De skal vente på, at tingene bliver implementeret ordentligt, har KL-formand Martin Damm (V) gjort klart over for Danske Kommuner, mens KL’s næstformand Peter Rahbæk Juel (S) har formuleret KL’s ønske således:

– Vi har fået en opgave og et ansvar, vi skal løfte. Så skal Christiansborg til gengæld holde snitterne væk og give os gode arbejdsvilkår. Og vi har brug for, at Christiansborg både giver os et arbejdsrum og anerkender, at vi også har fået et stort ansvar. Så skal vi nok tage opgaven på os og skabe forandringen.

Og det ønske imødekom finansminister Nicolai Wammen (S), da han torsdag mødte Martin Damm i en debat på årets Kommunaløkonomiske Forum. Her efterlyste KL-formanden nemlig et klart svar på, om kommunerne kan regne med ro til det store implementeringsarbejde.

– Betyder det her, at man fra Christiansborgs side må træde et skridt tilbage? I den optimale verden synes jeg, at ja, vi skal træde et skridt tilbage. Vi skal bruge reformerne til at skabe resultaterne. Der følger selvfølgelig et ansvar i forhold til at levere på dem. Men det er ikke et ansvar, der alene ligger hos jer i kommunerne eller hos i regeringen. Det er et fælles ansvar, sagde finansministeren.

Må ikke skubbes ud af kurs

Finansministeren blev også spurgt, om han vil fortsætte med det, KL betegner som et sporskifte, da der blev givet flere penge til velfærden i sidste års økonomiaftale.

Nicolai Wammen gjorde klart, at han forventer, at regeringen og KL også i år vil forhandle sig frem til en fornuftig økonomiaftale. Men omvendt bad han Martin Damm svare på, hvordan KL vil sikre, at man med finansministerens ord ”lever op til aftalen” og ikke har fokus på det, der ”trækker i den forkerte retning.

– Vi lavede sidste år den bedste kommuneaftale i 15 år, og det blev også anerkendt fra KL’s side. Hvordan vil man så sikre, at vi ikke kommer i en situation, hvor man individuelt i kommunerne siger: ”Det her lille hjørne trækker i den forkerte retning for os”? Hvordan kan I blive bedre til at glæde jer over det gode ved aftalerne, lød finansministerens spørgsmål.

Og det afhænger ifølge KL’s formand af, at regeringen også lever op til sin del og ikke ændrer på væsentlige økonomiske forudsætninger for kommunerne, som det var tilfældet med eksempelvis de nye ejendomsvurderinger, som kostede en række kommuner dyrt i ejendomsskatter.

– Det her system bygger på nogle forudsætninger omkring nogle relativt stabile rammer, så man kan få aftalen ud at leve i den ånd, der er tænkt. Men så må der ikke være ting, der skubber det ud af kurs øjeblikket efter, vi har lavet en aftale. Vi vil hellere være et sted, hvor vi har stabile rammer, for så kan en god aftale også blive omsat til noget godt.

Det fik til gengæld finansministeren til at spørge KL-formanden, om kommunerne i højere grad vil bruge SKI-aftaler og have fokus på at effektivisere på omkostningerne til indkøb.

– Når vi nu i fællesskab er meget optagede af, at vi skal bruge pengene bedst muligt, så er noget af det, der kan være et potentiale i, SKI-aftaler. Hvis man kunne få frigjort et trecifret millionbeløb, hvilket jeg ikke tror er urealistisk, er det jo penge, som kunne bruges på velfærd, sagde finansministeren.

Og kommunerne samler det da gerne op, hvis der er guld på gaden, bemærkede KL’s formand. Men kommunerne har i høj grad også øje for udgifterne.

– Jeg tror ikke, der er en eneste kommunalpolitiker herinde, der ikke gerne vil spare lidt på indkøb og administration til fordel for at give pengene til velfærd. Men der sker altså også andre ting i vores portefølje. For eksempel er udgifter til det specialiserede socialområde steget med 5,6 milliarder kroner, uden der er kommet flere penge. Vi er altid friske på at trimme, hvor vi kan, men vi skal også lige huske, at der altså hele tiden støder ting til i porteføljen – også uden, finansieringen følger med, sagde Martin Damm.