Kommunernes budgetter rammer næsten mål: ”Det er en kraftpræstation, at det ikke gik værre”
Sidste års uro om kommunernes budgetlægning er forklaringen på, at kommunerne samlet ender 100 millioner kroner fra de aftalte rammer med regeringen, mener KL’s formand Martin Damm (V).
Går man igennem de kommunale budgettal for 2025, som netop er blevet offentliggjort, er det let at aflæse tre tydelige tendenser.
Kommunerne afsætter stadigt flere penge til det specialiserede socialområde. De seneste år er udgifterne til området kun gået opad, og den tendens fortsætter i 2025, hvor kommunerne samlet har budgetteret med 1,6 milliarder kroner mere til området end i 2024.
Dernæst bruger kommunerne også flere penge på ældreområdet. De kommende år kommer der kun flere plejekrævende ældre, og i 2025 har kommunerne reserveret 4,2 milliarder kroner mere alene til posten ’Tilbud til ældre’, som samlet udgør 60 milliarder kroner.
Endelig er kommunernes anlægsbehov stort. Og det er da heller ikke lykkedes kommunerne at ramme målet nøjagtigt og budgettere inden for de rammer, KL og regeringen har aftalt.
Således har kommunerne budgetteret med serviceudgifter for 324,3 milliarder kroner og anlægsinvesteringer for 20,8 milliarder kroner. Det er en smule under serviceloftet og omvendt en smule over anlægsloftet. Samlet overskrider kommunerne de aftalte rammer med 100,5 millioner kroner. Og det udløser en sanktion, har både Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet oplyst i en enslydende pressemeddelelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her