Gå til hovedindhold
Det specialiserede socialområde
Handicap

Ny socialaftale skal mindske enorme udgiftsstigninger – men der skal mere til, lyder det fra KL

Regeringen og aftalepartierne fra sidste års rammeaftale på handicapområdet er blevet enige om at udmønte tre initiativer, der skal begrænse de seneste års store udgiftsstigninger. KL kalder det ”et godt første skridt”, men opfordrer samtidig politikerne til at beholde arbejdstøjet på.

Pengene på det specialiserede socialområde bliver i dag brugt forkert, lyder det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ekstrabladet/Ritzau Scanpix

20. 01. 2025 - kl. 17:27
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

De seneste år er kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde kun gået én vej: Op. På fem år, 2018 til 2023, steg udgifterne til området med 6,2 milliarder kroner. Men nu kommer regeringen sammen med en række partier i Folketinget med hjælp til, at kommunerne bedre kan styre udgifterne.

I maj sidste år indgik regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre en rammeaftale for handicapområdet, der netop tager fat i, hvordan udgifterne kan nedbringes og kvaliteten styrkes.

Den indeholdt 25 elementer, som senere skulle konkretiseres.

Nu er aftalepartierne blevet enige om at udmønte tre af rammeaftalens elementer.

For det første fjerner man det faste årlige tilsyn på alle botilbud. Socialtilsynet skal i stedet være mere risikobaseret med fokus på de tilbud, hvor der er problemer. Der vil dog være faste tilsynsbesøg hvert tredje år, mens det for plejefamilier gælder hvert andet år. Samtidig vil man undersøge, hvordan man undgår snyd og svigt på sociale tilbud.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her