Familieaftener i Albertslund bygger bro til velfærd

Stilhed før stormen er i høj grad den rette beskrivelse for stemningen i fælleslokalet i Kanalens Kvarter i Albertslund, hvor der en kold aften skal holdes endnu en familieaften.

– Har I brug for hjælp, bliver dem, der står i køkkenet og forbereder græskarsuppe, boller og kyllingepølser til aftensmaden spurgt, inden aftenen starter med en rundkreds, hvor alle får lov at hilse i plenum og sige deres navn, samt hvem der er i familie sammen.

Louise Østergaard Andersen, der er souschef i Albertslund Boligsociale Center og tovholder på familieaftenerne, har fundet legetøj, malebøger og blyanter frem, som flere utålmodige børn kaster sig over.

Nasira, der startede som almindelig deltager, er nu blevet frivillig og hjælper med at arrangere aftenener.

Hun har fire børn – to drenge og to piger – hvoraf hendes ene datter på 10 år er med i aften.

– Jeg synes, det er vigtigt, at der er aktiviteter, hvor man kan være sammen. Jeg kan godt lide at være social og at være sammen med andre mennesker. Jeg snakker ikke meget med mine naboer, så det her er en god måde at lære de mennesker, jeg bor tæt på, at kende, fortæller Nasira, der er kommet til familieaftenerne, siden de startede i 2021, og tilføjer:

– Min datter glæder sig til det hver eneste gang.

Hun plejer at hjælpe til i køkkenet, men de andre mødre har allerede fyldt køkkenet godt op, og Nasira kan derfor nøjes med at være social i aften.

Det er særligt besøgende aktører fra lokalsamfundet, som oplyser om tilbud i kommunen, eller hvad der er vigtigt at være opmærksom på i forhold til ens børn, som har gavnet Nasira i de mere end tre år, hun er kommet her.

– Man lærer noget nyt hver eneste gang. For eksempel at det er vigtigt at holde øje med ens børns skærmtid. Eller hvor man kan tilmelde sig til at gå til noget. Min datter er begyndt til sport, fordi vi lærte om det her til familieaften. Før gik hun ikke til noget, fortæller hun.

En indgang til det offentlige

Til de månedlige familieaftener kan familier og deres børn møde op til hygge og aftensmad. Selvom det er det sociale, der er i fokus, handler aftenerne især også om at give de fremmødte forældre en nemmere indgang til det offentliges og andre lokale aktørers tilbud.

– Det går grundlæggende ud på at have et sted, hvor forskellige familier kan lære hinanden at kende. Hvor man kan møde nogen, som man måske ikke ellers havde mødt. Det går også ud på at bygge bro til mange af de tilbud, der findes i kommunen, men som ikke alle nødvendigvis kender, fortæller Louise Østergaard Andersen.

Familieaftenerne kommer sig af, at flere mødre har efterspurgt at mødes og lave noget sammen med deres børn og andre familier.

Hertil kommer, at Louise Østergaard Andersen for det meste inviterer foreninger eller andre aktører, som har en interesse i at snakke med familierne.

Det kan være den lokale håndboldklub, der kommer og fortæller, hvordan og hvorledes man egentlig får sine børn tilmeldt foreningen. Eller en bibliotekar, som fortæller, hvordan man får lånerkort, eller hvilke børnebøger, der er gode at læse højt fra.

– Det er ikke alle, der lige har familier og venner, som de mødes med, og så sidder de måske alene derhjemme med deres børn. Samtidig er der også flere, som gerne vil have den viden, de får her. Og det er jo let tilgængeligt, når man kan snakke med gymnastikforeningen fem minutter fra, hvor man bor, siger Louise Østergaard Andersen, og pointerer:

– Hvis man nu ikke selv er vokset op med at være en del af foreningslivet, kan det være svært lige at finde ud af, hvem skal man kontakte.

Sund balance

Familieaftenerne er en del af den tværkommunale indsats Børneliv i sund balance, der er ledet af Center for forebyggelse i praksis i KL og støttet af Nordea Fonden, og foregår over en 10-årig projektperiode.

Formålet med indsatsen, der startede i 2020, er at styrke kommunale og civile aktører i lokalsamfundet til at stå sammen om sundhed og trivsel for børn i alderen 0-10 år. Og frem for at fokusere på enkelte dele af børnenes liv er der her et bredt fokus på hele spektret af børnenes hverdag med tre gennemgående målsætninger: Leg og bevægelse sammen, Sund mad og drikke sammen samt Oplevelser og nærhed sammen.

Børneliv i sund balance er i dag forankret i kommunerne Albertslund, Aalborg og Frederikssund. Indsatsen foregår i 10 lokalsamfund, som alle har færre socioøkonomiske ressourcer end landsgennemsnittet.

For Albertslund er der særligt én årsag til, at man deltager i projektet, fortæller Maike Rubenkamp, der er skoleudviklingskonsulent og lokal projektleder af Børneliv i sund balance sammen med sin kollega Kristian Evendt.

– Der er mange gode argumenter for, at Albertslund skulle være med, men særligt fordi vi har en meget lav foreningsdeltagelse, siger hun.

Lang projektperiode

Det er langt fra første gang, at et kommunalt projekt har fokus på børns sundhed og trivsel.

Derfor blev Maike Rubenkamp også mødt med en vis skepsis ude i de kommunale institutioner, da det lød, at nu skulle et nyt projekt i gang.

– Til at starte med har oplevelsen ude på skolerne og i dagtilbuddene været, at nu kommer der et projekt udefra, som nogen har bestemt. Men det er rent faktisk kommet ud at leve, og i dag er det blevet en del af fagsproget mange steder, lyder det fra projektlederen.

Og noget af det, som særligt har vakt interesse og positivitet ude lokalt, er, at projektet fortsætter gennem 10 år og har et langsigtet perspektiv.

– Den lange projektperiode er med til at gøre, at det bliver en del af fundamentet, som vi bygger det gode børneliv på. Det ligger ikke i overhalingsbanen, men bliver en naturlig del af arbejdet, siger Maike Rubenkamp.

Det, at projektet strækker sig over 10 år, er også noget, der glæder Kristina Thitgaard Poulsen, der er lokal projektleder af Børneliv i sund balance i Aalborg Kommune.

For det betyder, at man ikke har skullet skynde sig at sætte indsatserne i søen, eller at det blot bliver en midlertidig løsning, som ikke hænger ved.

– Da jeg sagde til personalet, at det var en 10-årig indsats, kunne jeg simpelthen mærke, at skuldrene faldt ned. Det giver dem mulighed for at få ordentlig fat i denne her indsats. Ved kortere projekter når man kun lige at komme i gang, inden det stopper, siger hun

I Aalborg Kommune er den store opgave i forbindelse med Børneliv i sund balance at nedbringe andelen af overvægtige børn. Og det kræver ifølge Kristina Thitgaard Poulsen også tid.

– Der er meget vand, der løber i åen rent politisk. Der når at komme mange nye ideer ind. Derfor er det vigtigt med det langsigtede perspektiv – især når det handler om den store opgave i forhold til overvægt og trivsel, siger Kristina Thitgaard Poulsen.

I Aalborg har man blandt andet forsøgt at tænke bevægelse ind i hverdagssituationerne i en daginstitution. Det kan være, at børnene hinker, når de skal hente jakker, eller at man sammen går baglæns ud for at lege. Og det gælder alle børnene – ikke kun de, der har det største behov.

– Det er selvfølgelig i høj grad til for de børn med størst behov, men de oplever ikke, at der tages særlig hensyn til dem. Og det har været en god erfaring, siger hun.

Og det betyder, at medarbejderne i daginstitutionen fortæller, at de kan se, at alle børnene er blevet stærkere motorisk.

Et bredt fokus på sunde madvaner blandt skolebørn har også vist sig at være virke.

– Skolesundhedsplejerskerne er begyndt at se nye ting i undersøgelser blandt børnene. For eksempel at de peger på bælgfrugter og linser, som noget de spiser jævnligt. Og det har vi ikke set før, siger Kristina Thitgaard Poulsen.

Til familieaftenerne i Albertslund oplever Louise Østergaard Andersen især, at det positive ved Børneliv i sund balance er, at der ikke er et udelukkende fokus på børnene, men også på familiernes relationer som helhed.

– Når man arbejder i daginstitutioner og skolen, arbejder man rigtig meget med børnene. Selvfølgelig er forældrene til møder og samtaler, men her prøver vi at gøre noget, hvor man kan lave noget sammen som familie, siger hun.

Det har stor betydning, at forældrene får nye og flere venner, og det oplever Louise Østergaard Andersen i høj grad, at familieaftenenerne bidrager til.

– Mange har ikke et særligt stort netværk, så der gør det en forskel. Det er ikke alle familier, der lige inviterer andre hjem, af forskellige årsager. Og så tænker jeg, at det er rart og sundt for børnene at se deres forældre være sociale med andre, lyder det fra Louise Østergaard Andersen.

Ensomt ikke at kende nogen

En af dem, der først for nylig er begyndt at komme til familieaftenerne, er Hürriyet, som har sin fem-årige søn med.

– Jeg vil gerne have, at min søn bliver lidt bedre til at være sammen med andre børn, for han kan godt være lidt genert, siger hun og husker sin søn på, at han skal færdiggøre sin juledekoration.

Klokken har rundet 18, og det er blevet tid til at spise.

Her hersker køkulturen, og mens familierne får sat sig til rette, breder madroen sig blandt børnene, mens forældrene får lidt bedre mulighed for at tale sammen.

For Hürriyet er familieaftenerne en god indgang til at møde flere mennesker i lokalområdet.

– Vi møder andre mennesker, som bor samme sted som os. Det kan godt være lidt ensomt ikke at kende nogen, der hvor man bor, men når man har lært nogen at kende til familieaften, hilser man når man møder hinanden, siger Hürriyet og tilføjer:

– Det er både godt for børn og voksne. Min søn lærer andre børn at kende, end dem han går i børnehave med, og jeg får også lov til at være social.