Langvarigt sundhedsprojekt fokuserer på alle aspekter af børnelivet

Børns sundhed og trivsel afhænger i høj grad af, hvor i landet de bor, og hvilke sociale vilkår de vokser op under.

Børn, der vokser op i familier med færre ressourcer, dyrker i mindre grad idræt i en forening, de tilbringer mere tid foran skærmen, drikker mere sodavand og har en større risiko for at blive overvægtige end andre børn.

Og netop den ulighed forsøger et storstilet tværkommunalt projekt at gøre op med.

Det hedder Børneliv i sund balance og er nu nået halvvejs gennem projektets i alt 10 år lange projektperiode.

– Børneliv i sund balance kæmper for at mindske uligheden for de allermindste, og netop derfor er projektet så vigtigt. Også for fremtiden - for når vi investerer i børns sundhed i dag, investerer vi jo også i et stærkere, sundere og mere inkluderende samfund i morgen, lyder det fra Sisse Marie Welling (SF), der er formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

Børneliv i sund balance er i dag forankret i 10 lokalsamfund i de tre kommuner Albertslund, Frederikssund og Aalborg. Projektet er ledet af KL’s center for forebyggelse i praksis og bliver evalueret af Statens Institut for Folkesundhed, mens det er støttet af Nordea Fonden.

Formålet er at styrke kommunale og civile aktører i lokalsamfund til at stå sammen om børns sundhed og trivsel. Og mens mange andre sundheds- og trivselsprojekter er målrettede indsatser, har projektet her et bredt fokus på alle aspekter af livet for børn i alderen 0 til 10 år.

Langsigtede løsninger

Arbejdet og de enkelte delindsatser i lokalsamfundene sker under en paraply af tre overordnede målsætninger: Leg og bevægelse sammen, sund mad og drikke sammen samt oplevelser og nærhed sammen.

Og fem år inde i projektet kan man ifølge Sisse Marie Welling se, hvordan ideer og initiativer spirer frem lokalt.

– Det bekræfter os i, at den lokale og helhedsorienterede indsats virker. At det er på den måde, vi bedst skaber forandringer, der holder, så alle børn får mulighed for at trives i en sund hverdag – uanset deres baggrund.

Det er særligt den lange projektperiode på 10 år, der kan komme til at gøre en forskel i fremtiden, lyder det fra KL-udvalgsformanden.

– Kulturændringer af denne kaliber tager tid og kræver både tålmodighed og vilje. Med en tiårig indsats tænker vi langsigtet, sådan at de løsninger, vi skaber, ikke kun gavner børnene i dag, men også styrker livsvilkårene for de kommende.

De 10 lokalsamfund, Børneliv i sund balance foregår i, spænder bredt lige fra små landsbysamfund over bydele i provinsbyer til områder i større byer.

De har alle færre socioøkonomiske ressourcer end landsgennemsnittet, og den forskellighed i projektet skulle gerne betyde, at mange andre kommuner og lokalsamfund kan spejle sig i de endelige erfaringer.

–  Selv om Børneliv i sund balance tager udgangspunkt i tre kommuner og 10 lokalområder, bliver indsatsen både evalueret og kombineret med forskning. Og det genererer viden, som sammen med de konkrete erfaringer, kan hjælpe andre kommuner med at engagere deres lokalsamfund og finde egne langsigtede løsninger, lyder det fra Sisse Marie Welling.

Og det er netop det, Statens Institut for Folkesundhed skal være med til, når projektet endeligt skal evalueres og resultaterne skal undersøges.

Vigtigt med lokalt ejerskab

Ligesom KL-udvalgsformanden mener Morten Hulvej Rod, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed, også, det er væsentligt, at projektet har en lang tidshorisont, og at kommunerne har forpligtet sig til at arbejde videre med målsætningerne, når fondsstøtten udløber.

– Det er visionært, at man har skruet det sådan sammen og nødvendigt i forhold til at løse en udfordring, der er meget kompleks. Særligt inden for en kort tidshorisont, siger han og fortsætter:

– Kortere puljeprojekter er ofte præget af, at de bliver evalueret efter et par år, og når midlerne forsvinder, gør opmærksomheden også. Og de faldgruber forsøger det her projekt at undgå.

Projektet har endnu ikke vist nogle konkrete sundhedsmæssige resultater. Det er endnu for kort tid inde i projektet, lyder det fra Morten Hulvej Rod.

Men han kan konstatere, at det er lige så vigtigt, at medarbejdere bliver vante i at håndtere sundhedsfremmende aktiviteter, som det er at igangsætte dem.

– Det er vigtigt med lokalt ejerskab. Ikke bare i kommunerne, men også i de lokale institutioner. Aktiviteterne skal ikke bare defineres centralt, men lokalsamfundene skal gerne selv være med til at udvikle på det, siger Morten Hulvej Rod.

Han peger ligeledes på vigtigheden af at lave en bred vifte af sundhedsfremmende aktiviteter, hvor også inddragelse af civilsamfundet er essentielt. Det gør kun opgaven mere kompleks.

Derfor er det vigtigt med et langsigtet perspektiv på dét at gøre børn sundere og skabe mindre ulighed.

– Det kræver en vedholdende indsats. Det er ikke sådan, at man kommer i mål efter 10 år, og derfor bliver det også spændende at følge tilpasningen af det eksisterende arbejde, som bliver nødvendigt, lyder det fra Morten Hulvej Rod.