Borgmestre glæder sig over udlignings-enighed: ”Det har kæmpestor værdi”
Borgmestre landet over er godt tilfredse med, at kommunerne er nået til enighed om en række fælles principper for arbejdet med en kommende udligningsreform. De håber på, at et nyt udligningssystem skaber bedre balance og mere gennemsigtighed.
Foto: Colourbox
Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg, mener ikke, man kan undervurdere betydningen af, at alle landets borgmestre er nået til enighed om ni principper, de mener bør danne grundlag for arbejdet med en udligningsreform.
– Jeg tror, det har kæmpestor værdi, konstaterer han og fortsætter:
– Ved at vi står sammen på tværs af store og små, land og by, så står vi samlet meget stærkere, og vi kommer med et indspil, vi er sikre på, de kan tage imod på Christiansborg, fordi det kommer samlet fra alle kommuner.
KL har sendt kommunernes input videre til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), og for de borgmestre, Danske Kommuner har talt med, er der ingen tvivl om, at udligningssystemet trænger til et eftersyn.
– En grundlæggende justering af udligningsordningen er nødvendig, for jeg kan være bange for, at hvis man ikke får bedre styr på ordningen, så bryder aftalesystemet sammen for kommunerne. Det tærer virkelig på kræfterne, når der er så store spring fra år til år, som man ikke har kunnet forklare. Det skaber større revner i det kommunale fællesskab, end jeg tror, de er bevidste om på Christiansborg, siger Solrøds borgmester, Emil Blücher (LA).
Retfærdig fordeling
I efteråret var den kommunale økonomi da også mere end almindeligt stormombrust. På trods af en historisk god økonomiaftale havde flere kommuner svært ved at få enderne til at mødes. Det skyldtes i høj grad, at der blev justeret på andre økonomiske forudsætninger for kommunerne – såsom at der skete ændringer i kommunernes refusionsindtægter for særligt dyre sager på det specialiserede socialområde, og at der blev lavet fejlagtige vurderinger af kommunernes grundskyld, som kostede en række kommuner dyrt.
Samtidig valgte næsten alle landets kommuner at selvbudgettere i forbindelse med deres budgetlægning frem for at vælge statsgaranti, fordi staten ifølge KL havde lavet fejlagtige skøn.
I Kerteminde manglede der 60 millioner kroner i budgettet, og borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) var en af de borgmestre, der i efteråret krævede handling fra regeringen og Folketinget, da de økonomiske realiteter var klare.
De ni bærende principper i arbejdet med ændringer i tilskuds- og udligningssystemet
1) Der skal foretages en grundig og bred analyse af hele systemet
Udfordringerne i det nuværende system er strukturelle og på et niveau, hvor mindre justeringer ikke er nok. Der er derfor behov for, at man laver en tilbundsgående analyse af hele systemet, som en reform kan stå på.
2) Et nyt system skal baseres på et opdateret datagrundlag
Mange aspekter af det nuværende system er baseret på analyser og data, som ikke længere er aktuelle. Det gælder for eksempel de analyser, der ligger bag udregningen af kommunernes udgiftsbehov. Der er behov for, at man i arbejdet med en reform af systemet går grundigt til de analyser og data, som et nyt system baseres på.
3) Et nyt system skal være baseret på et objektivt og sagligt grundlag Tilskuds- og udligningssystemet bør hvile på analyser og parametre, som er saglige, valide og upåvirkelige. De kriterier, der indgår i tilskuds- og udligningssystemet, skal derfor i videst muligt omfang være baseret på objektive forhold.
4) Finansieringssystemet skal give alle kommuner tilstrækkelige finansieringsmuligheder for at kunne levere service
Serviceniveauet i den enkelte kommune skal først og fremmest afgøres af lokale politiske præferencer. Ikke af socioøkonomiske og strukturelle vilkår. Et nyt tilskuds- og udligningssystem skal have som overordnet mål, at alle kommuner skal have mulighed for at kunne levere et rimeligt serviceniveau.
5) Tilskuds- og udligningssystemet skal ikke flytte for store beløb fra år til år for hovedparten af kommunerne
I de senere år har kommunerne oplevet, at udsvingene i deres finansieringsgrundlag fra år til år er vokset. Det gør det meget vanskeligt at lave en hensigtsmæssig drift og langsigtet planlægning. Et nyt system skal sikre, at hovedparten af kommunerne ikke oplever, at der flyttes meget store beløb fra år til år.
6) Der skal ikke være 100 procent udligning, men forskellene mellem kommunerne må ikke blive for store
Det er vigtigt at fastholde kommunernes incitament til at skabe en positiv udvikling i egen kommune, men forskellene kommunerne imellem må ikke blive for store. Et nyt system skal ramme den rette balance i udligningsniveau.
7) Et kommende arbejde skal have en bred inddragelse af finansieringskilder
Arbejdet med et nyt tilskuds- og udligningssystem skal have et så bredt perspektiv som muligt. Det indebærer blandt andet, at alle finansieringskilder kan inddrages i analysearbejdet.
8) Et nyt system skal løbende evalueres
Det er en kompleks opgave at lave et nyt tilskuds- og udligningssystem. Tilsvarende sker der løbende ændringer i opgavefordelingen, og nye opgaver kommer til. Systemet bør derfor med jævne mellemrum evalueres, så der kan rettes op på eventuelle uforudsete skævheder.
9) Et nyt system skal være transparent
Kommunerne løser mange og meget forskelligartede opgaver. Derfor er kommunernes finansieringssystem også komplekst og består af en række forskellige finansieringselementer. Men det er blevet vanskeligere at forklare systemet og forudse de ændringer, der opstår fra år til år. Et nyt system bør indrettes, så det er mere gennemskueligt og baseret på tilgængelige data.
Og den usikkerhed kan ikke fortsætte, mener borgmesteren. Derfor bakker han også op om de fælles principper i håb om, at den nye udligningsreform kommer godt rundt.
– Jeg synes, det rigtigste er, at systemet er bygget på en retfærdig fordelingsnøgle, og at det bliver sådan et 360 graders eftersyn, siger Kasper Ejsing Olesen, der er godt tilfreds med den kommunale enighed:
– Jeg vil gerne kvittere for, at de kommuner, som afleverer mange penge i det nuværende system, faktisk også er gået med, og at flere af dem har sagt, at det ikke er retfærdigt, det system, vi har. Det har jeg den største respekt for.
I Gentofte afleverede man sidste år over fire milliarder kroner til det kommunale udligningssystem. Selvom det ikke huer borgmester Michael Fenger (K), mener han, der er brug for bedre balance kommunerne imellem.
– Vi skal have et system, hvor der er nok finansiering til, at vi alle sammen kan få et fornuftigt serviceniveau. I dag er der nogle kommuner, der får mange flere penge, end de har lov til at bruge, og andre har ikke penge til at bruge deres serviceramme. Og det er jo en indikator på, at der er noget galt, konstaterer han og tilføjer:
– Jeg synes, man skal koncentrere sig om, at de penge, der bliver smidt ind i systemet – inklusive Gentoftes ufatteligt mange milliarder – bliver fordelt mere retfærdigt end i dag.
Ramme balancen
Det er også Holstebros borgmester, H.C. Østerby (S), optaget af. Der kan ikke længere lappes på det nuværende system, mener han.
– Overskriften er, at finansieringssystemet skal give alle kommuner mulighed for at levere service. Selvfølgelig er vi forskellige som kommuner, men de forskelle har været for store. Og der skal et nyt system være bedre til at ramme den balance. Det kræver blandt andet et bedre datagrundlag, fordi det nuværende er forældet og blot får en dårligdom til at fortsætte, siger H.C. Østerby.
Flere og bedre data efterlyser partifællen Maja Højgaard (S), der er borgmester i Brøndby, også. Hun peger blandt andet på, at kommunernes udligning i dag vurderes på kriminalitetstal for 2021.
– Men der kan jo være sket meget på de år, så udligningen bør selvfølgelig også afspejle det. Der er så åbenlyse problemer ved det nuværende system, at det giver fin mening at revurdere, om vi kan finde på noget mere fair og gennemsigtigt i et nyt system, siger hun.
Ifølge Maja Højgaard er der derfor brug for et endnu grundigere datagrundlag i arbejdet med en ny reform, som i højere grad afspejler de forhold, de enkelte kommuner har.
– Mange af vores kommuner på vestegnen er bygget ud fra, at man skulle have folk ud af syvende baggård i København. Og i det er der en social og kulturel arv, som vi er blevet rigtigt dygtige til at løfte, men som ikke desto mindre bliver ved med at være en opgave i vores kommuner.
Og så er der de kommuner, som har helt særlige forhold. Det er tilfældet på Langeland, hvor kommunen år efter år har haft brug for særtilskud for at holde sig oven vande. Derfor glæder det også borgmester Tonni Hansen (SF), at kommunerne i brevet til indenrigsministeren har lagt vægt på, at de gerne ser tilskudsordninger til særligt vanskeligt stillede kommuner fortsætte.
– Det er en flot forståelse og en flot tilkendegivelse fra alle landets kommuner, at vi ikke er interesserede i, at forskelligheden øges så voldsomt, som det sker i de år her. Men samtidig har vi jo også blik for, at der er nogle kommuner, der laver nogle investeringer og også skal kunne se et afkast af det, siger han.
Objektive kriterier
Han kalder det åbenlyst, at udligningssystemet er ”brudt sammen”. Derfor har det ifølge Langeland-borgmesteren også stor værdi, at kommunerne er nået til enighed om principperne, fordi det også har givet en større forståelse kommunerne imellem.
Men det betyder ikke, at borgmestrene tror, udligningsslagsmålet er helt aflyst.
– Man siger jo lidt populært, at et godt kompromis er, når alle går derfra utilfredse. Og når det handler om at omfordele midler i Danmark, er jeg slet ikke i tvivl om, at det kommer til at blive med tænders gnidsel i sidste ende. Men det bor i opgaven, konstaterer Maja Højgaard.
Både Kasper Ejsing Olesen og Emil Blücher har dog en appel til både Christiansborg og kommuner. At arbejdet med en ny udligningsreform ikke reduceres til et skakspil om magt, partier og borgmesterposter.
– Det eneste fromme ønske, jeg har, er, at man lader være med at lave detailpolitik, hvor man laver bestemte kriterier for at tilgodese en bestemt kommune og valgkreds. Det er uskønt at se på, og jeg kan bedre forholde mig til, at Solrød Kommune taber på nogle objektive kriterier, der er nogenlunde konsensus omkring, end at vi taber på nålestiksoperationstiltag, der bliver lavet for at tilgodese bestemte kommuner, hvor der ofte er et overlap mellem dem og regeringsmagten, siger Emil Blücher.
Derfor er der også grund til at lytte til kommunernes input nu, slår borgmestrene fast.
– Historien viser, at hvis kommunerne i Danmark står sammen om noget, så ved Christiansborg-politikerne godt, at det er bedst at lytte. Så det forventer jeg også, de gør, konstaterer Maja Højgaard.
