Gå til hovedindhold
Kommunalvalg
Lokaldemokrati
Byråd

Langt de fleste unge kommunalpolitikere vil genopstille

Over 80 procent af landets yngste kommunalbestyrelsesmedlemmer vil genopstille ved det kommende valg. Det viser en ny undersøgelse, som dog også afslører, at halvdelen har været i tvivl, om de ville genopstille, særligt fordi det kan være svært at balancere politik og hverdagsliv.

Foto: Colourbox

28. 05. 2025 - kl. 14:32
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

Der blev valgt 143 byrådsmedlemmer under 30 år ind i landets byråd ved sidste kommunalvalg. Og størstedelen af dem vil være at finde på stemmesedlen igen, når danskerne igen skal til stemmeurnerne i november.

I en undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd har gennemført blandt de yngste medlemmer af landets kommunalbestyrelser, svarer over 80 procent nemlig, at de vil genopstille til kommunalvalget.

106 unge kommunalbestyrelsesmedlemmer har besvaret undersøgelsen.

Undersøgelsen viser dog også, at mere end halvdelen af de unge kommunalpolitikere har været i tvivl, om de skulle genopstille. Det skyldes især, at det kan være udfordrende at få det politiske arbejde til at hænge sammen med arbejde, studie og familieliv.

Én af dem, der har taget konsekvensen af netop det, er den tidligere rådmand i Odense og borgmesterkandidat for Venstre, Christoffer Lilleholt.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her