Gå til hovedindhold
Skole

Stor variation i brugen af juniormesterlæreordning: SMVdanmark opfordrer kommuner til at komme i gang

Der er store forskelle på, hvor mange elever der er tilmeldt den nye juniormesterlæreordning i de enkelte kommuner. Nogle steder er tallet nul, mens der i Rebild Kommune er tale om cirka 10 procent af kommunens 8. og 9. klasseelever. SMVdanmark opfordrer kommunerne til at bruge ordningen.

Foto: Colourbox

11. 06. 2025 - kl. 15:15
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Når sommerferien er slut, og landets børn vender tilbage på skolebænken, vil det for en del af eleverne være i nye rammer.

For med start fra skoleåret 2025/26 åbner en helt ny ordning, juniormesterlære, for de af folkeskolens elever i 8. og 9. klasse, der ønsker en mere praktisk orienteret skolegang.

Som elev på juniormesterlæreordningen får man mulighed for at kombinere undervisning i folkeskolen – dog med færre fag – med praktik i en virksomhed eller på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.

Det er op til kommunerne at vælge, hvordan ordningen skal strikkes sammen lokalt. Om det skal være med praktik af den ene eller anden slags, og om eleverne skal samles i en central juniormesterlære-klasse, eller om de skal fortsætte i deres stamklasser, hvor de har tilbragt de første mange år af deres skoletid.

Og med sommerferien lurende lige om hjørnet, er tilmeldingerne til juniormesterlæreforløbet godt på vej rundt i kommunerne. I hvert fald nogle steder.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her