Gå til hovedindhold
Lokaldemokrati
Unge
Byråd

De unge gider godt politik, men hvis de skal ind i byrådene, skal de have plads

Det er ikke unge, der er flest af i landets byråd. Men skal der vælges flere unge ind, kræver det, at kommunalpolitik gøres forståeligt, at de unge lokkes med en sag, og at de unge rent faktisk får lov at få en plads, lød det fra flere ungdomspolitikere, der debatterede de unges engagement i kommunalpolitik på Folkemødet.

Foto: Line Oxholm

15. 06. 2025 - kl. 11:16
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Gider de unge overhovedet kommunalpolitik? Og hvordan får vi engageret flere unge i landets byråd? Sådan lød de spørgsmål, der dannede rammen om en debat om unge i kommunalpolitik, som Varde Kommune arrangerede i Kommunernes Telt på Folkemødet fredag.

Og Vardes borgmester, Mads Sørensen (V), ridsede virkeligheden op, da han satte debatten i gang: Ved kommunalvalget i 2021 var gennemsnitsalderen blandt kommunalpolitikere 52,4 år. Der var dobbelt så mange 50-årige vælgere, der fandt ned i stemmeboksen ved det seneste kommunalvalg, som der var 20-årige. Og den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere og flere ældre og færre unge.

– Men hvad afholder de unge fra at gå ind på den kommunalpolitiske scene? Er det for kedeligt, er arbejdsopgaverne for tunge, eller har det et dårligt ry?, spurgte Mads Sørensen, der agerede moderator ved debatten.

Og til at svare på spørgsmålene stod Helene Fagerhøj fra Konservativ Ungdom, Josefine Paaske fra Venstres Ungdom, Patrick Culmsee-Bryhl fra Danmarksdemokraternes Ungdom og Iben Schønwandt fra Silkeborg Højskole klar.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her