Når vi voksne taler om diagnoser og trivselskrise, bliver det også en del af børnenes sprog
Mistrivsel blandt børn og unge og ikke mindst Trivselskommissionens anbefalinger var til debat på Folkemødet, hvor der var bred opbakning til at aflyse snakken om en trivselskrise i ungdommen. I stedet skal der fokus på at sikre den rette hjælp til de børn og unge, der har brug for den, og så skal forældrene også være deres ansvar bevidst.
Foto: Komponent
Teltet var fyldt, da KL fredag inviterede til debat om mistrivsel blandt børn og unge på Folkemødet. I panelet stod Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen, der i februar kom med sine anbefalinger. Her aflyste kommissionen mere eller mindre snakken om en egentlig trivselskrise i ungdommen og talte i stedet om, at der er en række trivselsudfordringer.
– Middelklassen har fået lov at dominere samtalen om mistrivsel, og de børn, der virkelig er udsatte, er blevet trængt i debatten. For den brede almene gruppe af børn og unge skal svarene ikke formuleres i psykiatrien og PPR. De skal findes i familierne, i skolen og i civilsamfundet, så vi sikrer, at dem, der har et egentlig behov for hjælp, kan få psykiatrien, det specialiserede socialområde og PPR for dem selv, uddybede Rasmus Meyer.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her