Ny undersøgelse: Hver fjerde lærer undlader kontroversielle emner
Hver fjerde lærer undlader at undervise i emner, der kan opfattes som kontroversielle. Det hyppigste fravalg er Muhammedkrisen. Årsagerne til fravalget er mange, men for knap en fjerdedel handler det om bekymringer om egen eller familiens sikkerhed. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er bekymret.

Foto: Colourbox
Det er ikke alle emner, man kan undervise i på landets grundskoler og gymnasier. En ny undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet viser i hvert fald, at en stor del af lærerne – cirka hver fjerde – undlader at undervise i mindst ét emne, som de oplever som kontroversielt.
Det kan eksempelvis handle om Muhammedkrisen, krigen mellem Israel og Hamas, kønsidentitet og selvmord.
– Jeg er glad for, at langt de fleste lærere mener, at man skal undervise i et emne, selvom det kan medføre kraftige reaktioner fra eleverne. Det er også min egen holdning. Det bekymrer mig derfor også, at næsten hver fjerde lærer undgår bestemte emner i undervisningen. Det gælder for eksempel undervisning i Muhammedkrisen som er en central begivenhed i nyere danmarkshistorie, men samtidig det emne, som flest lærere har undladt at undervise i, lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser, at der er flere årsager til fravalget af specifikke kontroversielle emner. De hyppigste årsager er hensynet til elevernes trivsel, at undgå konflikter i klassen og at lærerne ikke føler sig fagligt ordentligt klædt på til at behandle emnerne.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her