Den centrale styring klemmer det lokale råderum – men vi kan være på vej i en ny retning
I det indledende arbejde fra Magtudregningen 2.0 konkluderer forskerne, at den centrale styring i tiltagende grad presser det kommunale råderum. Det nikker KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo genkendende til, men med de seneste to økonomiaftaler ser han alligevel begyndelsen på en mulig ny udvikling. Og det er vigtigt, hvis ikke interessen i det lokale skal forsvinde, mener han.
Lokaldemokratiet har det godt, men med den centrale styring følger også udfordringer, lyder det fra professor. Foto: Jakob Carlsen
Den første magtudredning fra 2003 konkluderede blandt andet, at det kommunale selvstyre var under pres.
Og meget tyder på, at grebet om kommunerne kun er strammet yderligere siden da.
Sådan lyder det i de første resultater fra Magtudredningen 2.0, der siden 2022 har undersøgt det danske demokrati.
– Den centrale styring af kommunerne har udviklet sig ekstremt meget siden sidste magtudredning. Vi har fået en strukturreform, som både var en reform af størrelserne og opgaveindholdet. Siden har vi også fået en budgetlovgivning og flere reformer af udligningssystemet, siger Lene Holm Pedersen, der er professor ved Københavns Universitet og en del af forskningsledelsen i den nye magtudredning.
Den overordnede konklusion i de nye resultater er, at det danske demokrati er stærkt, men der er også sårbarheder, og magtudredningen oplister helt konkret 27 udfordringer for demokratiet.
Dykker man ned i de kommunale aspekter, står det lokale demokrati ligeledes stærkt. .
– De danske kommuner står stærkt demokratisk. De er nogle af de største i verden. De har 40 procent af de offentlige udgifter og står for de centrale velfærdsydelser med direkte indflydelse på borgerne, konstaterer Lene Holm Pedersen.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her