Ældreloven træder i kraft: ”Det er nu, den svære udvikling kommer”

Det går snart løs på ældreområdet i Danmark.

Tirsdag den 1. juli træder den nye ældrelov nemlig i kraft, og derfra bliver en række nye ændringer altså lovpligtige at overholde i kommunerne.

Man kan næsten kalde det en ny virkelighed for ældreplejen, og omfanget er ikke til at tage fejl af, hvis man spørger ældreminister Mette Kierkgaard (M).

– Det bliver en virkelighed, hvor det relationelle arbejde mellem medarbejdere og borgere er helt essentielt. Den ældres stemme får større vægt, medarbejdernes faglighed får større vægt, og deres handlerum får større vægt. Vi tror på, at selvbestemmelse og faglighed er det, som egentlig skaber de gode vilkår, siger hun til Danske Kommuner.

Med ældreloven indføres helhedspleje, hvor ældres selvbestemmelse skal være i centrum. Plejen skal organiseres i faste, tværfaglige teams, der blandt andet skal sikre, at borgerne møder de samme ansigter, så genkendelighed bliver hverdag, når hjemmeplejen kommer på besøg.

Samtidig skal private leverandører kunne tilbyde hele pakken af helhedspleje, hvilket efter hensigten skal styrke det frie valg.

Samarbejdet med civilsamfund skal styrkes, mens det også bliver muligt at oprette en ny type plejehjem, lokalplejehjem, der skal kunne sælge tilkøbsydelser til beboerne – noget, der tidligere har været forbeholdt friplejehjem.

Og så opretter man også et nyt ældretilsyn med hovedsæde i Gentofte, Silkeborg og Hjørring.

Det var i regeringsgrundlaget fra 2022, at frøene til ældreloven blev sået. Og nu - cirka 2,5 år efter - skal den så ud og implementeres i kommunerne.

– Én ting er at få lovgivningen på plads, men det er nu, den svære udvikling kommer. Kommunalpolitikerne får en helt ny rolle. De skal have meget mere fokus på regler i stedet for at sidde og vende kvalitetsstandarder. Det er en ret stor omstilling, som også kommer til at tage tid, siger Mette Kierkgaard.

Godt på vej

I Haderslev Kommune er man allerede godt på vej med omstillingen af ældreområdet.

Her startede man stille og roligt tilbage i 2021 med et forsøgsprojekt, og nu har man omlagt området til i alt 27 faste, tværfaglige teams.

– Vi er klar med rigtig mange ting. Vi er klar med det, der er nødvendigt og tilstrækkeligt. Men det er jo en kulturændring – et paradigmeskifte. Det er en helt anden måde at arbejde på og en total ombygning af ældreområdet med alt, hvad det indebærer, lyder det fra Louise Thule, der er chef for senior og rehabilitering i Haderslev Kommune.

– Vi er godt på vej, men der er stadig et stort potentiale, slår hun fast.

Og det har ikke været en nem opgave at give sig i kast med.

Erfaringen er indtil videre blandt andet, at det er en vanskelig opgave at gennemføre en fuldstændig forandring af et område, der gennem mange år har været styret på en bestemt måde.

– Der har været mange kompleksiteter undervejs. Det er en svær kulturforandring, for vi er oplært i det system, vi har arbejdet i. Det er det, vi har lært. Nu skal vi gøre noget andet, og vi ved alle sammen, hvor svært det er at ændre vaner og systemer, siger Louise Thule.

Én af kommunens udfordringer har været at finde ud af, hvor store de faste teams egentlig skal være for at sikre den bedst muligt pleje.

– Hvis teamsene er for små, bliver det sårbart. Hvis de er for store, mister vi helhedsplejen. Der er hele tiden afvejninger, og nogle gange har vi måttet justere. Men vi har også holdt fast i nogle ting. For eksempel har vi insisteret på rigtig tværfaglighed – at de forskellige fagligheder møder ind i samme lokale om morgenen i stedet for bare at besøge hinanden, siger Louise Thule.

Har talt med kommunerne

Ifølge Mette Kierkgaard har det været vigtigt netop at tage udgangspunkt i kommuner som Haderslev i arbejdet med ældreformen, som ligger til grund for loven.

Reformarbejdet bygger på viden fra forskningen og samtaler med interessenter og aktører i form af kommuner, organisationer, uddannelsesinstitutioner og private leverandører.

– Det har været et kerneprincip, at alle dem, der har en rolle i fremtidens ældrepleje, har kunnet bidrage, siger ministeren og fortsætter:

– Jeg har gerne villet høre fra kommunerne, hvad der sker, når plejen lykkes godt. Hvad betyder det, når der er handlerum og fleksibilitet til det relationelle arbejde. Men jeg har også været nysgerrig på, hvad der er svært.

Med ældreloven bliver kommunerne i højere grad sat fri på området, og medarbejdere skal have mere plads til at sætte deres faglighed i spil. Derfor har Mette Kierkgaard gerne ville tale med yderste led i ældreplejen.

Men hun mener ligeledes, at det skaber en større parathed, når man har folk med i processen.

– Jo mere, man ved om det, der skal implementeres, desto bedre forudsætninger mener jeg også, man har for at implementere, siger Mette Kierkgaard.

Når fejlene sker

Når ældreområdet nu i højere grad sættes fri fra regler og krav, kræver det også, at Christiansborg skal agere anderledes.

Ofte har det nemlig været sådan, at der er blevet strammet op fra statsligt hold, når dårlige og uheldige sager har ramt medierne.

Men sådan skal det ikke være længere, mener Mette Kierkgaard.

– Kommunerne har ansvaret for at leve op til lovgivningen, og jeg har ansvaret for, at lovene overholdes. Så der er ikke ændret ved arbejdsfordelingen, men i forhold til måden, vi løfter det ansvar på. Jeg skal ikke ud og puste mig op på landsdækkende tv, og vi skal ikke pege fingre. Medarbejderne skal turde bruge deres handlerum, så vi skal hellere tilskynde en åbenhed, når der sker fejl, siger hun.

Det skal de nye tilsyn blandt andet være med til.

Her er tanken nemlig, at de i højere grad skal have fokus på dialog frem for kontrol og bidrage til læring, refleksion og udvikling.

– Når der sker fejl, skal vi ikke være hurtige til at konkludere. Det kan være, at der har været stort sygefravær, en høj personaleomsætning, eller at det har været svært at få vikarer. Hele arbejdskraftsudfordringen bliver en kæmpe udfordring, siger Mette Kierkgaard og konkluderer:

– Det handler om, hvordan vi får skabt de bedste forudsætninger frem for at fare ned i kontrolhuset første gang, der sker en fejl.