Ny bog forklarer den kommunale økonomi fra A til Z: ”Der er for mange, der er lidt for dårligt klædt på”
Der er brug for mere viden om den komplekse kommunale økonomi. Derfor har eksperterne Anne Heeager og Søren Jermiin Olesen netop sendt 3. udgaven af deres bog om kommunaløkonomi på gaden. Den skal hjælpe både studerende og politikere og forhåbentlig også højne den offentlige debat om kommunernes økonomi.

Anne Heegaard og Søren Jermiin Olesen. Fotos/illustration: Pressefotos/Line Bisgaard
Hvordan er det nu med DUT-princippet? Hvilke rammer fra EU har betydning for den kommunale økonomi? Og hvordan er det lige, udligningsordningen hænger sammen?
Kommunernes økonomi er en kompleks størrelse. Men lærebogen om kommunaløkonomi, som Anne Heeager og Søren Jermiin Olesen står bag, forsøger at bryde den kommunale økonomi ned på pædagogisk vis.
– Det er helt ufatteligt forskelligt, hvordan den kommunale økonomi er organiseret, fordi der er overladt mange valgmuligheder og frihedsgrader til kommunerne. Men der er for mange, der ikke ved nok og er lidt for dårligt klædt på til for alvor at udnytte de muligheder og frihedsgrader, der er. Og det vil vi gerne bidrage til at ændre på, siger Anne Heeager og fortsætter:
– Vi tænker nemlig, at viden er både muligheder og magt. Jo mere, du ved om noget, desto bedre kan du foreslå forandringer. Som politiker er det for eksempel vigtigt at have en vis forståelse, hvis du gerne vil igennem med noget i en budgetlægningsproces. Men det er en stor mundfuld, siger Anne Heeager.
Hun er selv radikalt byrådsmedlem i Skanderborg, ligesom hun de seneste 20 år har beskæftiget sig med kommuner og kommunaløkonomi og blandt andet forsket og undervist ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og arbejdet i KL og Aarhus Kommune.
Politiker kan Søren Jermiin Olesen ikke skrive på sit cv, men han har til gengæld knap 20 års praktisk erfaring med kommunaløkonomi primært fra Aarhus Kommune, hvor han blandt andet har været chef for økonomiafdelingen i Børn og Unge. De seneste 10 år har han arbejdet i KMD med udviklingen og udbredelsen af et økonomistyringsværktøj.
Og idéen til bogen opstod egentlig, da Anne Heeager og Søren Jermiin Olesen, der tidligere har arbejdet sammen, mødtes til en frokost.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her