Gå til hovedindhold
Demografi

Store kommunale forskelle: I Rudersdal lever de fem år længere end på Lolland

Vi lever længere i Danmark, men hvor gammel, man bliver, afhænger af, hvor i landet man bor. Der er nemlig store forskelle på den forventede levetid kommunerne imellem. Samtidig lever danskerne færre sunde år.

Foto: Colourbox

02. 05. 2025 - kl. 14:38
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

Vi lever længere og længere i Danmark.

Den forventede levealder i Danmark er nu 81,5 år, hvilket er næsten to år mere, end man kunne forvente for 10 år siden.

Det viser en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, som rådgivningsvirksomheden Lavendla har lavet.

Men bag den gennemsnitlige levealder gemmer sig store kommunale forskelle i, hvor gamle danskerne kan forvente at blive.

På Lolland er den forventede levealder 78,7 år, mens man i Rudersdal og Gentofte Kommuner kan forvente at blive 83,3 år.

– Jeg er meget overrasket over, at der er fem års forskel i levetid mellem danske kommuner. Hvad årsagen til det kan være, vil jeg ikke gøre mig klog på, men det stiller for mig spørgsmål ved, om ligheden i Danmark reelt er så stor, som vi tror. Især når det gælder noget så fundamentalt som længden på vores liv, siger Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark, i en pressemeddelelse.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her