Gå til hovedindhold
Beredskab
Børn
Udsatte børn og unge

Red Barnet vil have børnenes behov helt ind i beredskabsplanerne

Der er brug for, at børnene tænkes ind i beredskabsplaner i hele samfundet. Sådan lyder det fra Red Barnet, der har kortlagt det samlede danske beredskabs fokus på børn. Uden fokus på børnene kan en krise få store konsekvenser, lyder det fra psykolog Pernille Spitz, der står bag kortlægningen. Minister hilser øget børnefokus velkomment.

Foto: Colourbox

13. 05. 2025 - kl. 15:32
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Med et mere alvorligt risikobillede end set siden anden verdenskrig, er det vigtigt, at man husker børnene både før, under og efter en eventuel krise. Sådan lyder det fra Red Barnet, der sammen med Østifterne har lavet en kortlægning af det danske kriseberedskab med fokus på børnene.  

Kortlægningen har vist, at børn som særlig målgruppe er så godt som fraværende i kriseberedskabet. Det gælder både i kommunale beredskabsplaner og de overordnede statslige beredskabsplaner.

– Overordnet er børn ikke systematisk tænkt ind i de generelle beredskabsplaner, og der er ikke specifikke procedurer eller overordnede principper for, hvordan man generelt håndterer børns behov i krisesituationer. Det kan få store konsekvenser, hvis vi skulle stå i den ulykkelige situation, at Danmark bliver ramt af en større krise, lyder det fra Pernille Spitz, der er psykolog i Red Barnet og står bag kortlægningen.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her