Herlev-borgmester vil den modsatte vej og splitte skoler op igen
Socialdemokratiet i Herlev med borgmester Marco Damgaard i spidsen foreslår, at man går fra tre til fem folkeskoler i kommunen. Det skal skabe mere nærhed og sikre større tilslutning til kommunens folkeskoler, lyder det fra borgmesteren.

Herlev-borgmester Marco Damgaard (S) mener, at kommunens skoler er blevet for store. Foto: Herlev Kommune
Når der tales om folkeskolernes struktur, handler det ofte om skolelukninger eller sammenlægninger, fordi der er brug for at spare penge, og økonomien ikke længere er til at holde hånden under mindre skoler.
Men står det til Socialdemokratiet i Herlev, skal kommunen nu gå den modsatte vej.
I stedet for de nuværende tre folkeskoler skal der være fem, mener lokalforeningen med borgmester Marco Damgaard i spidsen.
– Det er 14 år siden, vi lavede strukturen om. Og vi mener ikke, det er fordelagtigt, som det ser ud i dag, i forhold til det gode arbejde, man gerne vil lave ude på skolerne. Skolerne er blevet for store, og vi kan ikke stordrifte os til en god skole, siger han, der indtil han fik borgmesterkæden om halsen ved årsskiftet, selv var skoleleder på Tingbjerg Skole i København.
Herlevs tre skoler er i dag fordelt på fem matrikler. Men nu foreslår borgmesteren, at hver matrikel omdannes til selvstændige skoler med egen ledelse og lærere.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her