Få det fulde overblik over økonomiaftalen: Sporskiftet fortsætter, flere penge til anlæg og fokus på IT-sikkerhed

”Vi står her i dag og har indgået en god aftale. Det er faktisk en bedre aftale end den, vi indgik sidste år.”

Sådan lød det fra KL’s formand Martin Damm (V), da KL sammen med regeringen tirsdag præsenterede aftalen om kommunernes økonomi for 2026.

Ovenpå sidste års aftale, der af KL’s formand blev kaldt et sporskifte ad velfærdens vej og den bedste aftale for kommunerne i 15 år, var der noget at leve op til.

Og kigger man på servicerammen, følger den nye aftale sporskiftet.

Den kommunale serviceramme hæves med 3,5 milliarder kroner, og regeringen og KL er enige om, at pengene skal prioriteres til den borgernære velfærd.

Nye penge til anlæg er det også blevet til. Anlægsrammen, der sidste år blev hævet fra 19,3 til 20,3 milliarder, løftes igen i år med 2 milliarder kroner.

I de 2 milliarder indgår et ”ekstraordinært løft” af kommunernes anlægsinvesteringer på 700 millioner, der skal bruges til at udvide botilbudskapaciteten på socialområdet. KL og regeringen er enige om, at de i alt 1,5 milliarder kroner, der er afsat i perioden 2024-26, kommer oveni den eksisterende anlægsaktivitet på området.

Af de 22,3 milliarder kroner udgør investeringen i bedre faglokaler som følge af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram 908 millioner kroner i 2026.

Og så giver den nye anlægsramme ifølge KL mulighed for at investere i omegnen af 3 milliarder kroner i daginstitutioner til blandt andet forbedring af indeklimaet og renovering af legepladser, 5 milliarder kroner i folkeskoler til blandt andet rammerne for undervisning, renovering af toiletfaciliteter og forbedring af udearealer. Og så muliggør anlægsrammen at bruge 2 milliarder kroner i kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter til etablering og modernisering af idrætsanlæg.

Drypvist er regeringen og KL den seneste uges tid blevet enige om økonomien i nogle af den seneste tids reformer, der flytter opgaver og økonomi fra kommunerne til andre aktører. Dermed er der nu også klare rammer for realiseringen af reformerne.

I sidste uge var det beskæftigelsesreformen. Og i weekenden faldt udmøntningen af sundhedsreformen endeligt på plads. Sammen med ældrereformen og folkeskoleaftalen har udmøntningen af aftalerne sammen med hensigtserklæringer fra KL og regeringen fundet vej til økonomiaftalen for 2026.

Udligning, skat og tilskud

Tidligere på året formulerede KL på bagkant af Kommunaløkonomisk Forum ni principper for fremtidens tilskuds- og udligningssystem.

Med økonomiaftalen er KL og regeringen blevet enige om, at de principper er vigtige, og at de skal ligge til grund for det analysearbejde, regeringen vil igangsætte i Finansieringsudvalget med henblik på at ændre systemet.

Regeringen vil blandt andet med udgangspunkt i principperne udarbejde et kommissorium for det kommende arbejde i Finansieringsudvalget.

Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner føres videre og forhøjes, så den i 2026 udgør 800 millioner kroner.

Ovenpå balladen efter sidste års økonomiaftale er regeringen og KL enige om, at der er behov for stabile rammer på ejendomsskatteområdet.

For 2026-2028 garanteres kommunerne et obligatorisk grundlag for grundskyld svarende til statens skøn forud for de årlige økonomiforhandlinger. Det udbetalte grundskyldsprovenu vil være endeligt.

Regeringen og KL er også enige om at forlænge ordningen med et tilskud, der kompenserer for noget af de mindreprovenu, en række kommuner har fået som følge af ejendomsskattelovens lofter over grundskyldspromillerne. I 2025 er der udmøntet et tilskud på 0,7 milliarder. I 2026 hæves tilskuddet til 0,8 milliarder.

Samtidig er regeringen og KL blevet enige om at afsætte 1,8 milliarder kroner til et midlertidigt ekstra finansieringstilskud til kommunerne oveni det eksisterende finansieringstilskud på 3,5 milliarder om året.

Tilskuddet skal bidrage til at imødegå bevægelser i kommunernes indtægter i forbindelse med implementeringen af flere reformer.

Regelforenklinger og administration

Med økonomiaftalen for 2025 blev regeringen og KL enige om en lang række regelforenklinger. I 2026 er parterne blevet enige om at fjerne eller forenkle endnu flere regler.

Med økonomiaftalen for 2026 lægges der op til 37 statslige regel- og forenklingstiltag.

Og så skal kommunernes udgifter til administration nedbringes med 250 millioner kroner i 2026.

Nye IT-organisationer

På cybersikkerhedsområdet er KL og regeringen enige om, at det i lyset af tidens komplekse trusler er nødvendigt at styrke cybersikkerheden.

Det skal ske ved senest den 1. januar at etablere nye tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale IT-serviceorganisationer, der geografisk tager udgangspunkt i de fire regioner.

IT-serviceorganisationerne skal oprettes som kommunale enheder. Inden udgangen af 2027 skal de varetage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur – og på sigt også overtage en lang række andre driftsopgaver.

Ved at samle IT-driften er det muligt at øge sikkerheden gennem professionalisering, specialisering og større faglige miljøer. Og så viser erfaringer, at en samling af den basale IT-drift kan gøre det lettere at rekruttere og have økonomiske fordele.

Klimatilpasning og beredskab

Det blev ikke til penge til hverken klimatilpasning eller beredskab.

På klimatilpasningsområdet er regeringen og KL dog enige om, at der fortsat er behov for at styrke klimatilpasningsindsatsen, og så noterer KL sig, at regeringen arbejder på en Klimatilpasningsplan II, der skal forbedre rammerne for kystbeskyttelse.

På beredskabsområdet er parterne enige om, at den analyse af samspillet mellem kommunalt og statsligt beredskab, som regeringen og en række af Folketingets partier blev enige om med aftalen om beredskabsområdet i januar, skal drøftes primo 2026 med henblik på at styrke samarbejdet mellem de relevante aktører på beredskabsområdet.

KL og regeringen er også enige om, at beredskabet skal styrkes i forbindelse med valg. Det betyder, at valgmedarbejdere skal trænes i beredskabssituationer, og at kommunernes beredskabsplaner skal omfatte kommunernes valgopgaver, ligesom kommunerne jævnligt skal afholde beredskabsøvelser på valgområdet. Alt sammen inden for rammerne af den samlede kommunale økonomi.

Solceller, dagtilbud og digitalisering

Regeringen og KL er også blevet enige om at undersøge muligheder og konsekvenser forbundet med at fjerne kravet om selskabsudskillelse for kommunale og regionale solcelleanlæg og kravet om kommunal modregning af solceller til egetforbrug.

På digitaliseringsområdet afsættes 55 millioner kroner årligt frem til 2029 til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om også at afsætte 98,8 millioner i 2026 til at sikre høj sikkerhed og stabil drift.

Ovenpå sidste uges dagtilbudsanalyse er regeringen og KL også blevet enige om, at der skal følges op på områdets arbejde med kvalitetsudvikling medio 2026.