Uklart svar fra minister om fjernvarme frustrerer borgmester
14 borgmestre sendte i december et fælles brev til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i håb om et klart svar om udfasningen af gas og udrulningen af fjernvarme. Nu er svaret landet, men det stikker i alle retninger, lyder det fra Dragør-borgmester.

Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup (K) er ikke blevet klogere på, hvad regeringen egentlig vil med gasudfasningen og fjernvarmeudrulningen. Foto: Dansk Fjernvarme
I december sendte 14 borgmestre sammen med en række formænd for fjernvarmeselskaber et brev til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard med et simpelt spørgsmål: Kommer der en slutdato for gas til boligopvarmning?
Baggrunden var en politisk aftale fra 2022, hvor den daværende S-regering og en række af Folketingets partier indgik en klimaftale om grøn strøm og varme. Her lød ambitionen, at ingen boliger i 2035 skal varmes op med gas, og at gassen senest i 2030 skal være grøn.
Efterfølgende indgik regeringen og KL en aftale, der forpligtede kommunerne til at udarbejde varmeplaner og meddele alle boligejere med gas- eller oliefyr, om fjernvarme var en mulighed for dem.
Det satte skub i fjernvarmeudrulningen, som siden har mistet fart. Nedbremsningen, lød det fra borgmestrene, skyldes særligt, at gaspriserne er faldet, og at der mangler en politisk udmelding om udfasningen af gas, så borgerne får et klart svar om fremtiden.
Nu har de 14 borgmestre fået svar fra ministeren. Men Kenneth Gøtterup (K), der er borgmester i Dragør og medunderskriver af brevet til Lars Aagaard, har ikke fået meget ud af den nye udmelding.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her