KL savner fortsat afklaring af trusselsniveau: Hvad skal kommunerne kunne håndtere?
Der er brug for en national udmelding om trusselsbilledet i Danmark, så kommunerne ved, hvilket trusselsniveau, de skal kunne håndtere, lyder det fra KL, der med et webinar nu vil klæde de kommunale ledere og medarbejdere på til at håndtere beredskabet for særligt sårbare borgere.

Strømnedbrud. Intet vand i hanerne. KL savner afklaring: Hvad skal kommunerne kunne håndtere? Foto: Colourbox
Vejret bliver voldsommere. Cyberkriminelle angriber oftere og vildere. Der er krig i Europa.
På mange måder lever vi i en usikker tid, og vi bør alle forberede os, så vi kan klare os i op til tre døgn, hvis krisen rammer, vandforsyningen står af, og det ikke er muligt at hente forsyninger i det lokale supermarked.
Sådan lød det i juni 2024, da myndighederne udsendte pjecen ’Forberedt på kriser’, der gør det klart, hvordan man som privatperson bør forberede sig, inden uheldet er ude.
Men hvis man er privatperson på et kommunalt plejehjem, hvor man betaler sig fra sine daglige måltider, og det er kommunen, der sørger for rindende vand i hanen, hvad er så ens eget ansvar – og hvad er kommunens?
Pjecen ’Forberedt på kriser’ henvendte sig alene til privatpersoner, og kommunernes opgaver er endnu ikke blevet ordentligt defineret. Derfor er det fortsat heller ikke afklaret, hvad anbefalingerne betyder for det kommunale minimumsberedskab på plejehjem og bosteder, som KL flere gange har forsøgt at få besked om.
Og der er brug for afklaring, lyder det fra Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er formand for KL’s klima- og miljøudvalg.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her