KL-formand: Kernevelfærden skal holde hånden under et stærkere forsvar

Verden er forandret. Hver dag står vi op til nye overskrifter om den globale sikkerhedssituation, og for første gang i mange år er vores sikkerhed truet.

Derfor har Folketinget også varslet massive investeringer i det danske forsvar. Forsvarsudgifterne skal hæves til omkring 3,5 procent af BNP eller mere. Og selvom Finansministeriet for nylig opjusterede det økonomiske råderum, diskuterer flere partier allerede, hvordan de mange milliarder skal findes.

At verden er blevet usikker, hersker der heller ingen tvivl om i kommunerne. Og KL’s formand, Martin Damm (V), slår op til dette års Kommunalpolitiske Topmøde, som finder sted i Aalborg torsdag og fredag, fast, at der uden tvivl skal investeres i det danske forsvar.

Men han advarer mod, at det sker på bekostning af kernevelfærden. For vores samfundsmodel er helt afgørende for, at vi har råd til at lave de nødvendige investeringer, mener Martin Damm.

– Vores samfundsmodel har vist sig at være stærk. Det kan godt være, der er en ydre uro, men der hersker en indre ro her i Danmark. Det skyldes, at vores velfærdsmodel fungerer i hverdagen. Vi kan aflevere vores børn i dagtilbud eller skole, cykle trygt på arbejde, og vi ved, der er en ældrepleje, når vi bliver gamle, siger Martin Damm.

Men velfærden skaber ikke kun tryghed i en utryg tid. KL’s formand peger på, at kernevelfærden også sikrer, at mange kan tillade sig at gå på arbejde, fordi deres børn eller ældre familiemedlemmer bliver passet på.

– Der er nogle, der løser de opgaver, man ellers selv skulle have løst. Og så kan man gå på arbejde. Den gode kernevelfærd er forudsætningen for, at vi kan have en høj beskæftigelse. Den høje beskæftigelse er også i høj grad årsag til, at vi de seneste år har set, at råderummet er blevet opjusteret i dansk økonomi.

Slut med sukrede initiativer

Sidste år indgik regeringen og KL en økonomiaftale, der gav kommunerne et løft af servicerammen på 3,4 milliarder kroner. Aftalen blev betegnet som historisk god, og ifølge Martin Damm var aftalen et sporskifte, hvor regeringen viste sig villig til at prioritere velfærden.

Og står det til KL’s formand, skal KL og regeringen længere ad den vej, selvom verdensbilledet er forandret.

– Det er vigtigt at prioritere hele kernevelfærden. Den er vi afhængige af for at have en høj beskæftigelse. Andre lande i Europa må låne penge til deres forsvar. Det ville jo være sjovere, hvis vi herhjemme kunne tjene pengene til det. Men det kræver, at vi holder fast i vores gode model, siger Martin Damm og tilføjer, at pengene skal rettes mod kerneopgaverne:

– Og så er der ingen grund til at opfinde mere, vi skal tage os af i kommunerne. Christiansborg må gerne holde igen med de sukrede initiativer. Hvis valget står mellem, at en russisk faldskærmssoldat lander i baghaven, eller at man selv skal smøre madpakke, så tror jeg nok, de fleste ville vælge madpakken, lyder bredsiden fra KL-formanden om forsøgsordningen med skolemad, som blev en del af finansloven.

Politikerne skal have ordentlige vilkår

Nogle nye initiativer skal kommunerne dog sætte i søen i løbet af året. For med en ny ældrelov, en folkeskoleaftale, en sundhedsreform, initiativer på socialområdet og Grøn Trepart, er der allerede travlt med at gøre politiske aftaler og reformer fra Christiansborg til virkelighed i kommunerne.

Men kommunerne er også dem, der er helt tæt på, når verden bliver utryg, påpeger Martin Damm.

– Det er os, der skal levere på det, og vi er dem, der er tættest på, konstaterer KL-formanden.

Det kræver noget af både kommunerne og landets kommunalpolitikere. Derfor er der også grund til at se nærmere på, om vilkårene for dem, der er villige til at tage en tørn for demokratiet, er gode nok. Det skal deltagerne på topmødet diskutere fredag.

– Det er vigtigere end nogensinde, at vi sætter pris på vores demokrati. Og vi har brug for, at der er folk, som har lyst til at være med til at præge udviklingen der, hvor de bor. Men så skal vi også sørge for, at arbejdsbetingelserne er ordentlige. Der er ingen tvivl om, at den kommunalpolitiske opgave er spændende for mange. Men mange oplever også, at det kan være tidskrævende. Og så er der den negative del af det, hvor nogle ikke bliver behandlet ordentligt, som trækker ned i vægtskålen, siger Martin Damm og tilføjer:

– Det er klart, at hvis der opstår nogle urimelige situationer for politikere rundt omkring, så skal vi kunne håndtere det.

I november skal landets kommunalpolitikere til valg. Selvom der går valgkamp i den, opfordrer Martin Damm til, at kommunalvalgskandidaterne heller ikke lover mere, end de kan holde. Det vil kun give vælgerne et forkert billede af, hvad der kan lade sig gøre, og puste forventningerne mere op, end de kan tåle.

– Så skyder vi os selv i foden som politisk stand og gør opgaven sværere for os selv. Der er brug for, at vi både i valgkampen og også Christiansborg lige toner symbolpolitikken ned. Det er tiden ved at være for alvorlig til. Der er brug for, at vi rykker lidt sammen i bussen, siger Martin Damm og understreger, at der er god grund til at glæde sig over udsigten til at kunne gå ned og sætte sit kryds den 18. november.

– Når vi ser ud i verden, er der god grund til at sætte pris på, at vi frit kan gå ned og stemme. Det er unikt. Det glemmer vi nogle gange, men det er der al mulig grund til, at vi holder fast i nu.