Der er tusind årsager til, at velfærden er udfordret – men også tusind løsninger til at gøre den bæredygtig

Der er mange problemer, der udfordrer vores velfærd. Spørger man landets kommunalpolitikere, er der hele 26 af slagsen. Det viser en ny INVI-analyse, der bygger på netop svar fra intet mindre end 403 af landets kommunalpolitikere.

Sigge Winther Nielsen, direktør i INVI, indledte på Kommunalpolitisk Topmøde sin præsentation af analysen med et eksempel fra Tyskland, der for et par hundrede år siden manglede træ til den massive industrielle produktion, der var i gang i landet.

Tyskerne plantede løs – i snorlige rækker, og træet væltede ind, indtil det pludselig gik galt, fordi næringen var forsvundet fra skovbunden, og økosystemet var skudt i smadder, fordi man kun havde haft fokus på én ting: at skaffe masser af træ til industrien.

– Sådan er det også, når vi taler om bæredygtig velfærd. Der er ikke kun én vej frem, hvis vi skal derhen. Der er flere. Og vi skal forstå den underskov og det økosystem, kommunen indgår i.

INVI har ved hjælp af deres AI-model behandlet de godt 57.000 ord, som kommunalpolitikerne har bidraget med. På den måde er de 403 politikeres ord blevet til i alt 1.374 årsager til, at velfærden er udfordret, og 1.053 løsninger til at gøre velfærden bæredygtig.

Først årsagerne.

De 1.374 årsager er blevet grupperet i 26 klynger, der blandt andet dækker over økonomiske begrænsninger i kommunerne, teknologisk tilbageholdenhed, rekrutteringsudfordringer og stigende forsvarsudgifter.

– Normalt vil der måske være 3-4 årsager, hvis problemet er simpelt, og nogle af de mere komplicerede problemer kan måske have 12-14. Men i de kommunale byråd er der 26 forskellige årsager. Det er mange, lød det fra Sigge Winther Nielsen.

Og mens mange af problemerne handler om noget udenfor kommunerne - klimaomkostninger, den globale usikkerhed og stigende forsvarsudgifter – som kommunerne kan have svært ved at gøre noget ved, er der flere af årsagsklyngerne, der kan sættes ind på nu og her i landets byråd.

Det gælder for eksempel problemer med den politiske kultur, kortsigtet tænkning, silotænkning, manglende visioner og fokus og populisme.

– Hvis vi prøver at kigge mere bredt på det og slår nogle streger, kan vi se, at noget handler om noget nationalt, og andet handler om noget lokalt. Og noget kræver nogle små skridt, mens andre kræver store skridt.

Fire veje frem

De mulige løsningsforslag, som også er blevet til på baggrund af kommunalbestyrelsesmedlemmernes besvarelser, kan inddeles i fire kategorier – eller fire veje frem.

”Less is more”, der handler om nationale, små skridt frem. Gennemgribende afbureaukratisering, klog økonomisk styring og en konstant søgen efter simplere og bedre velfærd.

”Joint forces”, der handler om at nedbryde siloer, udnytte civilsamfundet og frivillige, sætte ind på forebyggelse og med et lokalt forankret fokus.

“Smarter, not harder”, der handler om at satse på at indfri potentialerne i ny teknologi, så velfærdsmedarbejderne kan sættes fri til at gøre det, de er bedst til. En lokal tilgang, der handler om at prøve ting af.

Og så er der “New deal”, der handler om politisk mod til at genforhandle samfundskontrakten og se muligheder i den geopolitiske situation.

– Der er sket noget historisk. I tidligere tider var der ikke så meget støj, som der er i dag, når man skal skitsere nye veje. I dag kan en lille sag hurtigt blive stor, og støjen kan gøre det svært at vælge og følge implementeringen igennem. Det er et grundvilkår i den verden, vi lever i, men det ér blevet sværere, end det var for 50 år siden, sluttede Sigge Winther Nielsen.

Frisættelse og væk med silotænkning

Hernings borgmester Dorte West (V) og Holbæks Christina Krzyrosiak Hansen (S) hoppede med Sigge Winther Nielsen på scenen for at tale om, hvordan man tager løsningerne fra INVI’s undersøgelse og implementerer dem i kommunerne.

– De udfordringer og løsningsforslag, Sigge har præsenteret, har vi arbejdet meget intenst med i Herning, hvor vi for godt to år siden satte gang i et udviklingsarbejde i erkendelse af, at vi ikke kan løse udfordringerne på traditionel vis, lød det fra Dorte West, der fortsatte:

– Det minder rigtig meget om det, der ligger i joint forces-tilgangen. VI har haft et stort fokus på at nedbryde siloer og tænke på tværs og blive bedre til at inddrage samfundets erhvervsliv, borgerne og vores foreninger langt bedre. Og så skal vi jo være indstillede på, at det også kræver noget politisk mod, når man går ud og laver samskabelse.

Christina Krzyrosiak Hansen fortalte om Holbæk Kommunes frisættelsesforsøg, og hvordan det kan være svært at vide, hvornår man kan være tilfreds.

– Er det når eleverne får bedre karakterer? Eller når de har det bedre? Det er svært at stå midt i processen uden at vide, hvornår man gør det godt nok, sagde hun.

På samme måde kan det blive svært midt i arbejdet med de omfattende løsninger, der skal til for at sikre en bæredygtig velfærd.

– Vi er valgt for fire år, og vi vil jo gerne se resultater. Det kan være svært at stå i. Alt godt kommer jo ikke bare lige pludselig. Tingene tager tid. Og vi ved ikke, om vi gør det rigtigt, når vi prøver nye ting af, fortsatte Christina Krzyrosiak Hansen, der også indrømmede, at det kan være svært ikke at blande sig.

– Det er, når man selv føler, man får en skidegod idé, det er svært at holde sig væk.

Skal lidt af det hele

Og det er kernen i det, mange kommunalpolitikere står i, lød det fra Sigge Winther Nielsen: Hvordan man kan vise handlekraft uden at gøre noget konkret.

Men er det nok for kommunerne at vælge en enkelt vej frem, spurgte moderator Cecilie Beck? Skal man tage en enkelt vej ad gangen?

– Det er helt op til kommunerne. Men som jeg ser det, skal vi ikke have den udpinte tyske skov. Derfor skal vi ikke kun gå en vej. Vi skal lidt af det hele, men det er vigtigt, at kommunerne gør sig klar på, om der er én retning, man særligt vil give noget kærlighed, sagde Sigge Winther Nielsen.

Så hvad skal man gøre? I både Holbæk og Herning vil de nok gøre lidt af det hele.

– Vi vil gerne ned ad dem alle, og jeg tror, der er ret stor velvilje til at prøve noget af. Spørgsmålet er hvordan, lød det fra Christina Krzyrosiak, inden Dorte West fulgte op:

– Jeg tror, vi allerede har gang i alle fire. Ikke mindst «smarter, not harder». Det lyder meget nemt med mere borgerinddragelse og samskabelse, men det er faktisk svært, og det kræver politisk mod. For der vil opstå fejl. Det skal vi have mod til. Vi skal have mod til at lære af dem og til at kigge til andre kommuner efter deres gode løsninger, sagde hun.