Årelangt fald i inklusionen er bremset op – men væsentlige udfordringer lurer stadig, lyder det fra forsker
Siden 2015 er andelen af børn i almenklasser faldet, mens flere og flere modtager undervisning i specialtilbud. Men den udvikling ser nu ud til at bremse op, og det kan skyldes skolernes brug af såkaldte mellemformer, lyder det fra VIVE-forsker, der opfordrer kommunerne til at se helt anderledes på folkeskolens opdeling af almen- og specialundervisning.
Foto: Colourbox
Andelen af børn, som er en del af folkeskolens almene klasser, den såkaldte inklusionsgrad, har gennem de seneste cirka 10 år været støt faldende.
Omvendt har andelen af elever i specialtilbud været stigende. Og det samme har udgifterne til selvsamme, der i dag ifølge tal fra KL udgør mere end 25 procent af økonomien på folkeskoleområdet.
Men noget kan tyde på, at den udvikling er på vej til at vende.
I hvert fald viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at inklusionsgraden for det seneste skoleår er på samme niveau som året før og altså dermed bremset op til at ligge på 92,7 procent mod 95 procent i 2015.
En mulig årsag til dette kræver et kort tilbageblik.
I 2012 blev der med aftalen om kommunernes økonomi for 2013 indskrevet, at 96 procent af alle skoleelever i 2015 skulle være inkluderet i den almene undervisning. Formålet og ambitionerne med inklusion blev yderligere styrket, da folkeskolereformen blev præsenteret i 2014.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her