Gå til hovedindhold
Beredskab
Ældre

Fire nye beredskabsplejehjem skal fungere som evakueringscentre: ”Beboerne skal ikke mærke nogen forskel”

Som led i at styrke beredskabet har Aarhus Kommune udpeget fire plejehjem, der nu skal fungere som beredskabsplejehjem. De skal blandt andet kunne tage imod beboere fra andre plejehjem under en krisesituation.

Foto: Colourbox

12. 11. 2025 - kl. 14:50
Tekst af Martin Pedersen, marp@kl.dk

En ny slags plejehjem bliver nu til i Aarhus.

Kommunen har nemlig udpeget fire plejehjem – Vikærgården, Skelager, Koltgården og Havkær – som såkaldte beredskabsplejehjem.

De skal kunne fungere som evakueringscentre, som kan tage imod borgere fra blandt andet andre plejehjem, hvis strømmen skulle gå eller forsyningen svigter. De bliver derfor også udrustet med en mobil nødgenerator.

– Det handler om tryghed. Vi skal være klar, hvis strømmen forsvinder. Med det her initiativ gør vi noget konkret, som skaber sikkerhed for både borgere, medarbejdere og pårørende. Vi håber selvfølgelig aldrig, at det bliver nødvendigt at tage beredskabsplejehjemmene i brug, men det er vores ansvar at være forberedte, siger Christian Budde (V), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

Kommunen har med det seneste budgetforlig afsat 3 millioner kroner i 2026 og 2,5 millioner kroner i 2027 til indsatsen.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her