Tonen på Facebook er hård, men appen Edda har din ryg

Fire ud af ti kommunalpolitikere har været udsat for chikane, og chikanen rammer ofte på sociale medier. Næsten hver 20. kommentar på politikeres Facebooksider er sproglige angreb, og med et valg lige om hjørnet bliver der kun sat yderligere fut i kommentarsporene, hvilket kan være svært for kandidaterne at følge med i.

Samtidig afholder mange danskere sig helt fra at deltage i de politiske debatter på nettet, fordi de frygter negative reaktioner.

Det skal appen med det søde navn Edda lave om på.

Edda følger nemlig med i kommentarsporene, helt uden man selv behøver at gøre noget. Selvfølgelig kun hvis man har sagt ja til det. Og når Edda fanger en kommentar, der er over grænsen, får brugeren besked og mulighed for at reagere på det. Alt sammen helt gratis.  

Bag appen står analysebureauet Analyse & Tal, søstervirksomheden Os & Data samt Nordic Safe Cities – en nordisk organisation og platform, der samler aktører om at skabe større tryghed – med penge fra TrygFonden.

Niels Ørbæk Chemnitz, partner i Os & Data, har været med fra begyndelsen.

– VI har i kortlægninger set, at der er en meget hård tone i kommentarsporene – både personangreb og angreb mod bestemte grupper. For at lave de her analyser har vi tidligere udviklet en algoritme, der kan opdage de her sproglige angreb og kommentarer. Og så fik vi ideen om at vende den om, så man kan bruge den som et værktøj til handling frem for kun at være et værktøj til viden, fortæller han.

Og sådan blev Edda født.

– Den grundlæggende ide med Edda er at give alle kandidaterne mulighed for at bruge algoritmen til at holde øje med, hvornår der bliver skrevet særligt hårdt i deres kommentarspor, så de kan reagere ved at skjule, slette eller svare på dem, siger Niels Ørbæk Chemnitz.

Kort fortalt handler det om at gøre det let. For mange kandidater føler ikke, at de har tid til at moderere kommentarsporene under deres opslag. Og i valgkampen er tiden endnu mere knap.

– Der er jo flere, der helt er stoppet med at være politikere på grund af chikane. Vi ved også, der er mange, der lader være med at moderere deres kommentarspor, fordi de ikke føler, de har tid til det. Hvis det går godt på ens Facebookside, er der mange kommentarer, man skal tage stilling til, og i en valgkamp er det måske ikke det, man prioriterer at gøre. Så hvis vi skal have politikerne til at moderere deres kommentarspor, skal vi gøre det så let som overhovedet muligt for dem. Det er ideen med Edda, siger Niels Ørbæk Chemnitz.

Går imod platformens logikker

Og kommentarsporene skal modereres, mener han. For det er et demokratisk problem, når hver femte borger i en rapport fra Digitaliseringsministeriet  svarer, at de gerne vil deltage i debatten online, men lader være på grund af den hårde tone i kommentarfelterne.

Analyse & Tal har i samarbejde med Gravercentret for nylig lavet et værktøj, der analyserer lokalpolitikernes Facebook-sider og kortlægger de opslag og profiler, der lægger kommentarspor til flest sproglige angreb.

For Asham Agha Nadeem, der stiller op for Frie Grønne i Københavns Kommune, er der angreb i hele 21,3 procent af kommentarerne, mens partifællen Sikandar Siddiques kommentarspor ligger lige i hælene med 21 procent.

Men det er netop konflikt, der belønnes bedst af Facebooks egne algoritmer. Opslag, der indeholder sproglige angreb får flere intraktioner og når længere ud, men afføder også flere kommentarer, der indeholder sproglige angreb. Det viste en analyse fra Analyse & Tal tidligere på året.

Så hvis man gerne vil nå langt ud med sine budskaber, kan det virke kontraproduktivt at moderere.

– Det er klart, at man kan spekulere i ikke at moderere, fordi budskaberne så kommer længere ud. Det tror jeg også, der er en del politikere, der gør. Især nu, hvor politisk annoncering ikke længere er muligt, så må man forsøge at få rækkevidde på anden vis. Det, vi laver, er en kamp mod platformens egne logikker. Men vi tror på, at det er et vigtigt demokratisk spørgsmål, siger Niels Ørbæk Chemnitz.

Han oplever, at der er mange politikere, der prioriterer at bruge tid på moderation, fordi de synes, det er vigtigt, at alle kan føle sig velkomne.

– Men der er også mange, der lader være, fordi det er tidskrævende. Og så er der helt klart nogen, der bevidst spiller på foragt. Hvis man kan gøre folk sure eller forargede, får man flere reaktioner, og så kommer man længere ud, siger han.

Derfor handler det om at gøre tonen i debatten til et fælles projekt.

– Næsten alle siger, at de gerne vil den ordentlige debat, men det er ikke helt sådan, folk opfører sig. Vi vil hjælpe dem, der vil gøre noget ved det. Og vi vil fjerne undskyldningen fra de andre. De skal ikke bare kunne skyde skylden på, at der er for meget arbejde i at få styr på kommentarsporene.

Første store test

Valgkampen er Eddas første store test. Nordic Safe Cities har sørget for at sprede ordet til kandidaterne, og mange er hoppet med ombord. Nu handler det om at se, hvordan appen virker i praksis.

– Vi holder øje med, om algoritmen finder de ting, folk gerne vil fjerne. Overser den noget? Finder den for meget? Og hvordan passer værktøjet ind i en politikers hverdag? Næste trin bliver at finde ud af, om folk kan lide at bruge værktøjet, og hvordan de har brugt det.

På sigt er det ikke til at sige, hvor Edda skal ende henne.

– Vi håber, vi kan stille det til rådighed som et gratis værktøj til alle. Det her er et proof of concept. Vi skal vise, at det kan lade sig gøre, og at det ikke er sværere end det, siger Niels Ørbæk Chemnitz.

Indtil videre har kandidaterne allerede fundet på flere forskellige måder at bruge Edda på. Nogle bruger den som tiltænkt – til at sænke temperaturen i debatten og give plads til de saglige stemmer. Andre til at fjerne sproglige angreb, der er rettet mod kandidaten selv. 

I princippet er det også muligt at moderere for meget. Hvis man sletter alle kommentarer, begynder det at blive problematisk, mener Niels Ørbæk Chemnitz. 

– Men vi ved fra tidligere undersøgelser, at tæt på 100 procent af alle angreb kommer fra cirka halvanden procent af brugerne. Den lille gruppe gør, at rigtig mange ikke vil være med. Så vi er ikke så nervøse for, at det vipper til den forkerte side, siger Niels Ørbæk Chemnitz.