Når stemmerne er talt op, skal der findes en borgmester: Her er alt, du bør vide om konstitueringen

Det blev fanget for rullende kameraer, da daværende borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (RV) på valgaftenen i 2021 fik sig en sludder med nuværende borgmester Jesper Greth (V) i… et kosteskab.

”Vi snakker bare,” lød det fra de to, men opmærksomheden var på sit højeste og spekulationerne om, om de i virkeligheden stod og forhandlede om en konstituering, bredte sig.

Og det vakte opsigt, da Solrød ovenpå det seneste kommunalvalg på få dage nåede at have ikke mindre end tre borgmestre. Det endte med, at Emil Blücher (LA) trak det længste strå og formåede at holde på flertallet.

Det kan i den grad blive både spændende og dramatisk, når stemmerne er talt op efter valget, og konstitueringsforhandlingerne går i gang. Og hvordan er det lige – er en konstitueringsaftale juridisk bindende, kan en borgmesterperiode deles, og kan et nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem skifte parti? De – og en lang række andre – spørgsmål har Indenrigs- og Sundhedsministeriet samlet svar på, og Danske Kommuner guider her til de vigtigste do’s and don’ts i konstitueringsforhandlingerne.

Ikke bindende

Først og fremmest er en konstitueringsaftale en rent politisk proces, og en konstitueringsaftale er således ikke juridisk bindende. Det er politikerne selv, der udarbejder aftalen, mens kommunens forvaltning kun må hjælpe med at skrive aftalen ned eller rent. Fordelingen af de politiske poster, valget af borgmester samt principper for politisk samarbejde eller fokusområder kan indgå i konstitueringsaftalen.

Mellem den 1. og den 15. december skal den nyvalgte kommunalbestyrelse afholde det konstituerende møde. Det er det længstsiddende kommunalbestyrelsesmedlem, der skal indkalde til det konstituerende møde, og det er her, kommunalbestyrelsen konstituerer sig og fordeler de politiske poster på baggrund af konstitueringsaftalen. Men det er før set, at borgmestre er blevet kuppet så sent som til det konstituerende møde.

Slaget om borgmesterposten

Tilbage i 2017 var kommunalvalget i Slagelse særdeles dramatisk, og det endte efter flere dages politiske forhandlinger med, at Socialdemokratiet og Liberal Alliance blev enige om at tage to år hver på borgmesterposten.

John Dyrby Paulsen (S) skulle starte med at få nøglerne til borgmesterkontoret, og herefter skulle Villum Christensen overtage (LA). Men sådan gik det ikke. For de to partier endte med at droppe aftalen, inden borgmesterkæden skulle skifte hænder, og derfor beholdt John Dyrby Paulsen borgmesterposten hele valgperioden.

Og man kan da heller ikke i juridisk forstand dele borgmesterposten. En aftale om at dele borgmesterposten vil ikke være juridisk forpligtende for nogen.

Når kommunalbestyrelsen på det konstituerende møde vælger sin formand – borgmesteren – sker det ved flertalsvalg. Det er den kandidat, der opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer på det konstituerende møde, der kan kalde sig borgmester.

Hvis det ikke lykkes at skabe flertal bag én kandidat, laves der endnu en afstemning – og her kan der også foreslås kandidater, som der ikke blev stemt om i første runde.

Byrådet stemmer således igen om, hvem der skal være borgmester, og hvis én opnår flertal, er vedkommende valgt. Lykkes det igen ikke at skabe flertal bag én kandidat, går byrådet videre til den tredje afstemning. Her vil der være tale om et såkaldt bundet valg, hvis to kandidater har opnået stemmelighed i anden runde, idet der kun stemmes om disse kandidater.

Hvis der har været stemmelighed om flere kandidater, afgøres det ved lodtrækning, hvilke to kandidater der skal stemmes på ved det bundne valg. Den kandidat, der får flest stemmer, vinder borgmesterposten – og hvis det stadig ikke lykkes at skabe flertal, trækkes der lod om borgmesterposten.

Kan skifte og støtte den, man vil

Det er set før, at et byrådsmedlem har skiftet parti. Og det er der heller ikke noget til hinder for, at byrådsmedlemmer gør. Et kommunalbestyrelsesmedlem er alene bundet af deres egen overbevisning og kan derfor både lige efter valget og i løbet af valgperioden skifte parti. Et byrådsmedlem kan også vælge at blive løsgænger.

Der er heller ikke noget juridisk til hinder for, at et medlem af kommunalbestyrelsen støtter en anden borgmesterkandidat end den, de øvrige fra vedkommendes parti eller liste støtter. Det er alene op til det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem at afgøre.

Der kan være lagt op til tovtrækkerier flere steder i landet, når valgresultaterne står klart. Du kan følge det hele hos Danske Kommuner.