Når stemmerne er talt op, skal der findes en borgmester: Her er alt, du bør vide om konstitueringen
Når mandatfordelingen i byrådene landet over står klar på valgaftenen og -natten, begynder armlægningen om, hvem der skal have nøglerne til borgmesterkontoret. Danske Kommuner guider dig igennem konstitueringen.
Anders Wolf Andresen (SF) fik borgmesterkæden om halsen efter kommunalvalget i Hvidovre i 2021. Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Det blev fanget for rullende kameraer, da daværende borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (RV) på valgaftenen i 2021 fik sig en sludder med nuværende borgmester Jesper Greth (V) i… et kosteskab.
”Vi snakker bare,” lød det fra de to, men opmærksomheden var på sit højeste og spekulationerne om, om de i virkeligheden stod og forhandlede om en konstituering, bredte sig.
Og det vakte opsigt, da Solrød ovenpå det seneste kommunalvalg på få dage nåede at have ikke mindre end tre borgmestre. Det endte med, at Emil Blücher (LA) trak det længste strå og formåede at holde på flertallet.
Det kan i den grad blive både spændende og dramatisk, når stemmerne er talt op efter valget, og konstitueringsforhandlingerne går i gang. Og hvordan er det lige – er en konstitueringsaftale juridisk bindende, kan en borgmesterperiode deles, og kan et nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem skifte parti? De – og en lang række andre – spørgsmål har Indenrigs- og Sundhedsministeriet samlet svar på, og Danske Kommuner guider her til de vigtigste do’s and don’ts i konstitueringsforhandlingerne.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her