Danmarksdemokraternes dør var den eneste, der betød noget, da de væltede en Venstre-bastion på valgnatten

Mens mange sad klistret til skærmen tirsdag aften for enten at se herrelandsholdet spille fodbold eller følge med i kommunalvalget, var det uden tvivl for at følge valget, at folk havde blikket rettet mod skærmen i ROFI-Centret i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kommunen, der kun har haft Venstre-borgmestre, så nemlig ud til at blive truet af Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne, der for første gang skulle slå sine folder til et kommunalvalg – og måske netop derfor var store dele af den danske presse også dukket talstærkt op.

Efter valgstederne var lukket rundtom i kommunen, var kameraerne da nærmest også klistret til folketingsmedlem Mads Fuglede, partiets borgmesterkandidat – der, som om de sad sammen ved hoften, var flankeret af Kristian Andersen, Kristendemokraternes årelange borgmesterkandidat.

De to havde nemlig på forhånd aftalt, at en af dem skulle være kommunens nye borgmester.

– Om det er mig eller Kristian, det er lige godt, lød det fra Mads Fuglede, da tallene fra de første stemmesteder tikkede ind, og tingene så rigtig gode ud for begge partier.

Med ’Sange fra Hvide Sande’ som bagtæppe og smørrebrød, hot dogs og fadøl på menuen, var der i den store sportshal i ROFI-Centret lagt op til en vaskeægte valggyser.

Mads Fuglede havde i god tid i forvejen meldt sig som borgmesterkandidat, blandt andet med det mål at gøre op med store solcelleparker og vindmøller i det åbne land. Med 352 vindmøller, der producerer 12 procent af Danmarks vindenergi, og otte større solcelleanlæg, er der nemlig brug for, at man i højere grad lytter til borgerne og ændrer energipolitik, mener han.

Og Mads Fuglede bejlede til borgmesterposten på trods af, at partiformand Inger Støjberg ellers havde gjort klart, at hun ikke regnede med borgmesterposter ved dette valg.

Men på valgnatten, der i Ringkøbing-Skjern varede til tidligt på morgenen, skulle det dog vise sig, at hun nok godt kunne have sat ambitionerne en smule højere udadtil.

Begyndelsen på enden

Ret hurtigt – før klokken havde slået 23 – stod det klart, at Danmarksdemokraterne ville brage ind i byrådet med knap 22 procent af stemmerne og syv mandater, og at Kristendemokraterne fik en lille tilbagegang på ét mandat, mens Venstre mistede tre mandater.

Det gjorde den afgående borgmester Hans Østergaard (V), der har siddet på posten siden 2017, både bekymret og skuffet.

– Jeg kan i bund og grund ikke sige meget andet, end at det må vi tage til efterretning. Jeg havde forventet, at vi ville betale en pris for at skabe noget plads til Danmarksdemokraterne, men jeg havde ikke set det komme så vidt, lød det.

Venstres borgmesterkandidat Lone Andersen var altså ikke det trækplaster for vælgerne, som kunne give partiet status quo som minimum.

Det stod dog samtidig klart, at Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne ikke selv kunne stable et flertal på benene. For at nå de nødvendige 15 mandater manglede der tre.

Før valgnatten lå det i luften, at nogle af de mindre partier kunne komme til at spille en afgørende rolle. Både Liberal Alliance, SF og Konservative, som selv officielt havde borgmesterkandidater, har hele valgkampen igennem været åbne for at pege på flere forskellige kandidater – nogle af dem med undtagelse af Kristian Andersen, hvis udtalelser om, at han ikke ville vie homoseksuelle, såfremt han skulle blive borgmester, har skabt heftig kritik.

Og med netop tre mandater i baghånden, kunne SF’s spidskandidat Niels Rasmussen måske være Mads Fugledes og Kristian Andersens vej til magten.

I hvert fald blev de tre kandidater hurtigt enige om, at de skulle søge mod Danmarksdemokraternes forhandlingslokale.

Med en hale af journalister og kameraer gik vejen dertil forbi den opstillede storskærm i forhallen, som netop dér viste, at Danmark var kommet bagud mod Skotland i de sidste minutter af aftenens landskamp.

Tilbage stod blandt andre Lone Andersen, som nok ligeledes gerne ville have haft fat i SF’eren. I stedet måtte hun og Venstre trække sig alene tilbage i partiets forhandlingslokale – noget, der skulle vise sig at være symptomatisk for resten af natten.

Småkager

I mere end en time var døren lukket til Danmarksdemokraternes rum. Alt imens pressen havde pakket sig tæt sammen ude foran.

I et forsøg på at søge indflydelse efter et lettere skuffende valg dukkede Konservatives spidskandidat Lennart Qvist op. Han ledte efter SF, men fandt i stedet et tomt forhandlingslokale, da Niels Rasmussen stadig talte med Mads Fuglede og Kristian Andersen.

Frem og tilbage skulle det gå resten af aftenen.

Meget så man ikke til Mads Fuglede uden for forhandlingslokalet, lige bortset fra da han og Liberal Alliances Søren Møller Christensen skulle ”spise småkager” i sidstnævntes lokale.

I en lind strøm blev partierne efterfølgende inviteret ind til Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne.

Både Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Tilbage måtte både Venstre og Socialdemokratiets Jens Jensen se sig forbigået og slog efterfølgende pjalterne sammen – måske i håbet om, at de små partier ville lade sig lokke.

Meget så og hørte man ikke til nogle af de to regeringsbærende partier, og man skulle heller ikke bruge mange fingre for at tælle, hvor mange sætninger Lone Andersen ville sige til den fremmødte presse.

Klokken tre blev hun så alligevel inviteret ind til Danmarksdemokraternes forhandlingslokale. Det samme gjorde Jens Jensen, der dog takkede nej til en formandspost for et udvalg, fordi han ikke kunne se sig selv i flertallet, og fordi han ikke kunne få at vide, hvem der skulle være borgmester.

Heller ikke Lone Andersen skulle være en del af flertallet. Og lidt efter klokken fire om morgenen kapitulerede hun og erkendte, at Venstre havde tabt valget.

– Der er desværre et flertal uden om os. Det ønsker jeg dem tillykke med. Og jeg er ked af, at det ikke var mig eller os, der skulle føre det videre, for det tror jeg, vi ville have gjort rigtig godt. Nu vil jeg simpelthen gå hjem i seng, lød det fra Lone Andersen, idet hun forlod bygningen.

”Jeg bliver den nye borgmester”

Klokken 04.30 kulminerede aftenen og de politiske forhandlinger så. Ud kom Danmarksdemokraterne, Kristendemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti, der kunne fortælle, at der var lavet en konstituering.

– Vi er gået sammen om et politisk projekt, hvor vi vil gerne have en mere flad struktur og en mindre borgmesterdrevet politisk udvikling af kommunen, lød det fra Mads Fuglede, der samtidig berettede, at det politiske program endnu ikke var færdigt.

– Jeg vil gerne løfte sløret for, at jeg bliver den nye borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, kunne han dog konstatere.

Han træder dermed ud af Folketinget.

Kristian Andersen blev præsenteret som den nye viceborgmester i Ringkøbing-Skjern.

Den flerårige borgmesterkandidat fra Kristendemokraterne måtte altså endnu engang se en anden trække det længste strå, efter han ved adskillige valg har forsøgt at sikre sig borgmesterposten. Han mener dog alligevel at have fået vælgernes mandat til at være en del af spidsen for kommunen de kommende fire år.

– Mads og jeg har snakket sammen det sidste år med jævne mellemrum. Og vi har sagt til hinanden, at det er sekundært, om han bliver borgmester, eller om jeg bliver borgmester, lød det fra den kommende viceborgmester, hvorefter den kommende borgmester gav de afsluttende ord.

– Jeg er meget stolt over, at vi har kunnet finde sammen om det her. Og at der står så mange partier, som er parat til at give mig muligheden for at vise, at jeg kan leve op til den her opgave, og at vi i fællesskab kan løfte det her.

Den nye konstituering betyder, at Mads Fuglede nu har vippet det parti af pinden, som han forlod i 2024. Invitationen til både Venstre og Socialdemokratiet var dog stadig åben efter valgnatten.

– Jeg har brugt 35 år af mit liv i Venstre. Det har jeg gjort, fordi det er et parti, jeg elsker utrolig højt. Og jeg vil meget gerne have, at jeg kan være med til at få Venstre tilbage i den borgerlige lejr, sagde Mads Fuglede.

Og således endte valget i Ringkøbing-Skjern, da kommunen fik en ny borgmester, der væltede Venstre af pinden, hvorefter både presse og politikere kunne pakke sammen og forlade ROFI-Centret, da klokken havde slået fem.