123 mandater til Danmarksdemokraterne, flest kæder til Venstre og tabte højborge i Socialdemokratiet
Et partis succes var så overvældende, at der ikke var kandidater nok, mens det store gamle arbejderparti ikke længere er repræsenteret i alle landets kommuner. Få et overblik over, hvad kommunalvalget betyder for partiernes kampform.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmarksdemokraterne stillede for første gang op til kommunalvalget i 82 kommuner. Og partiet kom godt fra start. Hele 123 mandater står partiet til at få.
På Lolland var succesen så stor, at partiet fik flere mandater, end der var opstillet kandidater. Partiet havde opstillet fire kandidater, men stemmerne rakte til fem mandater. Danmarksdemokraterne måtte derfor give et mandat videre til Konservative, som partiet var i valgforbund med.
Bedst gik det i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor partiet blev næststørst med 21,7 procent af stemmerne. Her fik Danmarksdemokraterne tilmed partiets første borgmesterpost, da Mads Fuglede landede en bred konstituering med KD, SF, LA, DF og Konservative.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her