Først hed han Thomas Horn – nu hedder Helsingør Kommunes kommende borgmester igen Benedikte Kiær
Thomas Horn (S) nåede kortvarigt at se frem til opgaven som borgmester i Helsingør Kommune. Men efter et fund af en række K-stemmer i S-bunken og flere fintællinger skiftede det afgørende mandat hænder, og Benedikte Kiær (K) øjnede chancen for endnu en periode som borgmester. Torsdag aften var konstitueringen på plads.
Benedikte Kiær (K) og Thomas Horn (S) talte i fællesskab med pressen, da det stod klart, at fintællingen havde rykket ved mandaterne i Helsingør Kommune. Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Selvom der er sat navn på mange borgmestre landet over, kan alt stadig ske, indtil den nyvalgte kommunalbestyrelse har holdt sit konstituerende møde i første halvdel af december.
Mandaterne, man regner med at have bag sig, kan forsvinde til fordel for en anden borgmester.
I Helsingør Kommune blev Thomas Horn på valgnatten valgt som borgmester med 13 mandater i ryggen ud af byrådets 25, hvor han stod til at afløse Det Konservative Folkepartis Benedikte Kiær på posten.
Danske Kommuner talte med Thomas Horn dagen efter valget.
– Jeg skal snakke med kommunaldirektøren for at finde ud af, hvad der skal være klart i løbet af de næste par dage. Der er mange ubekendte faktorer lige nu, fordi det hele går så hurtigt. Jeg synes egentlig, at vi har været godt forberedt til selve forhandlingerne, men nu åbner der sig en ny dør ind til en verden, hvor jeg lige skal følge nogle embedsfolk, som har erfaringen og ved, hvad der skal ske, sagde han.
Den nye verden må vente for Thomas Horn. Torsdag er det i stedet Benedikte Kiær (K), der ser ud til at kunne fortsætte på posten som borgmester.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her