Der kommer flere kvinder i landets byråd

900 kvinder blev i tirsdags valgt til et af landets byråd. Her får de selskab af 1.532 mandlige kollegaer.

Kvinderne udgør dermed 37 procent af byrådspolitikerne, hvilket er en lille stigning i forhold til det seneste valg, hvor 35,9 procent af de valgte var kvinder. Det viser en opgørelse, som Momentum og Danske Kommuner har lavet.

Den lille fremgang er ikke et resultat, som får Karina Kosiara-Pedersen, der forsker i kønsrepræsentation i politik ved Københavns Universitet, til at falde bagover af benovelse.

– Der er gået 100 år, siden kvinder fik stemmeret, og man kan jo godt begræde, at vi ikke er nået længere, men vi må bare fortsætte det gode arbejde, konstaterer hun.

Når man ser på valgresultatet i forhold til køn, er det vigtigt at vurdere det i forhold til hvilke partier, der er gået frem og tilbage, påpeger kønsforskeren.

– Stigning kan skyldes, at de partier, der gik frem ved dette valg, har en større opmærksomhed på netop kønsrepræsentation, siger hun.

Her peger hun blandt andet på Danmarksdemokraterne, der stillede op til kommunalvalg for første gang, og valgets store fremgang til SF.

–Inden valget kunne vi se, at Danmarksdemokraterne havde en lidt bedre kønsbalance end DF på deres kandidatlister. Det samme ser vi på venstrefløjen, hvor SF og Enhedslisten er meget opmærksomme på køn. Socialdemokratiet er også opmærksomme på køn, men de har typisk en mere mandsdomineret partiorganisation, siger Karina Kosiara-Pedersen.

På tværs af landet er der store forskelle i, hvor mange kvinder der er blevet valgt ind i de enkelte kommunalbestyrelser. I Sorø Kommune, som ligger helt i top, er 56 procent af kommunalpolitikerne efter nytår kvinder. I Sønderborg Kommune er andelen af kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer blot 19,4 procent.

Old Boys Network

Selv om fremgangen i antallet af kvinder ikke er overvældende, kan hver eneste kvinde , der bliver valgt, være med til at gøre en forskel ved at skabe forandring i de typisk mandsdominerede partiforeninger, vurderer Karina Kosiara-Pedersen.

– Mange lokale partiforeninger er domineret af mænd og meget foregår i det, vi kalder Old Boys Network. Når rekrutteringen af nye kandidater foregår i netværk domineret af mænd, går det ud over kønsbalancen. Den tendens kan de nyvalgte kvinder være med til at bryde, siger hun.

Efter nytår sætter foreløbig 26 kvinder sig tilmed i borgmesterstolen, hvilket er det højeste antal nogensinde. Netop den udvikling kan ifølge Karina Kosiara-Pedersen skabe et nyt syn på kvinder i politik.

– Vi har længe kendt til bykonger, men nu begynder vi også at se bydronninger. Det bryder den gamle forestilling om, at det kun er gamle mænd, der sidder med borgmesterkæden. Det kan skabe ringe i vandet, da borgmesteren er meget synlig, og fordi det samtidig viser kommende kandidater, at der er dygtige kvinder, som når helt til top, siger hun.

Trods titlen af kønsforsker peger Karina Kosiara-Pedersen samtidig på, at partiforeningerne ikke må stirre sig blinde på køn.

– Hvis vi stirrer os blinde på køn, ender partierne måske med kun at stille hvide kvinder over 50 år op. Og så er vi ikke kommet ret langt, når det handler om repræsentation, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Repræsentationen handler nemlig også om en masse andre grupper, påpeger hun.

– Når vi kommer op omkring plus 40 procent kvinder, skal vi begynde at have mere opmærksomhed på, at der kommer flere forskellige mænd og kvinder ind – end at der balance mellem de to køn. Det kan for eksempel handle om unge, etniske minoriteter eller selvstændigt erhvervsdrivende, siger hun.