Marie Stærke stopper i lokalpolitik
Efter 24 år i lokalpolitik og 15 år på borgmesterposten i Køge Kommune lykkedes det ikke borgmester Marie Stærke (S) at genvinde posten. Nu stopper hun helt i lokalpolitik.
Foto: Køge Kommune
Da valgresultaterne tikkede ind i Køge Kommune, var det med noget af en lussing til Socialdemokratiet. Partiet gik 13,2 procentpoint tilbage i forhold til valget i 2021, og selvom borgmester Marie Stærke (S) formåede at hive 3.473 personlige stemmer hjem, blev Venstre og deres Ken Kristensen kommunens store vindere med fremgang til trods for partiets tilbagegang på landsplan og 5.662 personlige stemmer.
Det blev også Ken Kristensen, der endte med at løbe med borgmesterposten, og dermed kunne Marie Stærke, der har været i lokalpolitik i 24 år – heraf 15 som borgmester – se frem til en periode som menigt byrådsmedlem.
– Mange har den seneste uge spurgt mig, hvordan jeg har det. Flere har skrevet og ringet. Mange har stoppet mig på gaden, i toget, i bussen og sagt “hvor er vi kede af, du ikke skal være borgmester mere.” I skal vide, at det betyder enormt meget. Det varmer mere, end I aner, skriver hun på Facebook.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her