Stort rykind af ukrainere på vej: ”Opgaven ser tungere ud end tidligere”

Kommunerne står foran en stor opgave med at tage imod et ekstra stort antal ukrainere de kommende måneder.

Sådan lyder det fra KL’s formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget Steen Christiansen (S).

Baggrunden er, at Ukraine har ophævet et udrejseforbud for mænd i alderen 18-22 år. De søger nu væk for at undgå at blive indkaldt til den ukrainske hær, som de kan tvinges ind i, når de fylder 25 år. Det skriver DR, der også beretter, at Aarhus Kommune eksempelvis forbereder ankomsten af 232 ukrainere, hvoraf 113 af dem er mænd mellem 18 og 22 år.

Tal fra Udlændingestyrelsen, som Ritzau har fået indsigt i, viser, at antallet af ansøgninger om opholdstilladelser er steget fra 45 i august til 668 i september.

– Det er en stor opgave for kommunerne. Dels fordi, at ukrainerne kommer hertil mærket af flere års krig. Og dels fordi kommunerne allerede de seneste snart fire år har arbejdet på at modtage ukrainere, siger Steen Christiansen.

Det kommer til at stille nogle andre og større krav, end kommunerne har været vant til i forbindelse med ankomsten af ukrainere.

– Det kommer til at stille krav om, at den psykosociale indsats skal være større. Det vil i hvert fald være min forventning. Så bliver der også stillet større krav til den beskæftigelsesindsats, der skal til, for at få de unge mænd her ind på det danske arbejdsmarked, siger udvalgsformanden.

Han kvitterer for, at mange ukrainske flygtninge hidtil har været meget hurtige til at omstille sig til det danske samfund og glide ind på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Men den forestående opgave ser sværere ud.

– Jeg tror, man må konstatere, at det er en tungere gruppe at arbejde med, siger Steen Christiansen.

Dialog om billige boliger

Det ekstra rykind af ukrainere kommer på et tidspunkt, hvor kommunerne i forvejen har udfordringer med at skaffe nok billige boliger til hjemløse.

– Kommunerne er i forvejen ekstremt pressede på boligkapaciteten. Også i forhold til boliger, der er betalbare. Derfor bliver det virkelig et spørgsmål om at finde nogle løsninger, som de ukrainske flygtninge kan se sig selv i. Men det bliver en svær opgave for kommunerne at levere her, siger Steen Christiansen.

Han peger på, at der er blevet bygget meget få billige boliger de seneste 10-15 år. Og samtidig er der et pres på kapaciteten på grund af flere hjemløse og borgere på kontanthjælp, som er under pres, fordi de bliver sat ned på mindstesatsen. Det, kombineret med at der nu kommer et stort antal ukrainere, gør situationen svær for kommunerne.

Derfor går KL også i dialog med regeringen om hjælp til at løse situationen.

– Vi kommer til at tage en dialog med ministeren og regeringen om, hvordan vi fællesskab kan løse den her opgave, så ukrainerne bliver velintegreret i det danske samfund. Men det er altså med det udgangspunkt, at den her opgave ser tungere ud end de opgaver, som er løst i de foregående år med at modtage ukrainske flygtninge, siger han.

Adspurgt, hvad der skal komme ud af den dialog, er han ikke i tvivl.

– Der skal gerne komme mere økonomi til kommunerne ud af det. Så skal vi også have en dialog om, hvordan vi får gang i byggeriet og etableringen af billige boliger. For vi forudser, at krigen i Ukraine kommer til at fortsætte lang tid endnu, så det her er ikke et problem, der går væk fra den ene dag til den anden. Så vi skal også have en langsigtet planlægning for, hvordan vi får etableret flere billige boliger, siger Steen Christiansen.