Nyt ryk af ukrainere til Danmark udfordrer et allerede presset boligmarked i København

I juli ankom der tre fordrevne ukrainske mænd mellem 18 og 22 år til København. I oktober var det tal steget til 52, og mændene udgør nu knap halvdelen af de visiterede ukrainere.

Kommunen modtager cirka 45 ukrainere om ugen, hvilket er en fordobling siden sommer.

Og det sætter pres på boligerne, lyder det fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).

– Den største opgave for os er indkvartering. Det er forholdsvist let at finde arbejde til folk, men meget svært at finde steder at bo i en by med massivt pres på boligmarkedet og få billige boliger. Derfor kan vi igen ende med at måtte tilvejebringe midlertidig indkvartering ved at leje hotelværelser, og det er både dyrt og meget uhensigtsmæssigt, siger han til Danske Kommuner.

Mange andre kommuner står ligesom København lige nu i en situation, hvor man ser frem mod at skulle modtage en hel del flere ukrainere end for blot et par måneder siden.

Baggrunden er, at Ukraine har ophævet et udrejseforbud for mænd mellem 18 og 22 år, som nu søger væk for at undgå at blive indkaldt til den ukrainske hær i krigen mod Rusland. De kan nemlig blive tvunget ind, når de bliver 25 år. Det skrev DR i starten af oktober.

Det er en stor opgave for kommunerne at tage imod de mange flere ukrainske flygtninge, lød det efterfølgende fra Steen Christiansen (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, til Danske Kommuner

– Kommunerne er i forvejen ekstremt pressede på boligkapaciteten. Også i forhold til boliger, der er betalbare. Derfor bliver det virkelig et spørgsmål om at finde nogle løsninger, som de ukrainske flygtninge kan se sig selv i. Men det bliver en svær opgave for kommunerne at levere her, sagde han.

Løber tør for kapacitet

Ifølge beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København vil kommunens indkvarteringskapacitet løbe tør i begyndelsen af november, hvis tilstrømningen fortsætter som nu. Hvis kommunen vælger at leje hotelværelser til de fordrevne, vil kapaciteten løbe tør lige før jul.

– Da krigen startede i Ukraine, var det ret nemt at finde hoteller, fordi det var lige slutningen af corona, så der stod de alle sammen tomme, siger Jens-Kristian Lütken og fortsætter:

– Men nu strømmer det jo ind med turister i København hele året rundt. Så derfor er det ikke særlig nemt at finde hoteller, som er interesserede i at udleje på den her måde, fordi det sådan set går meget godt for turismebranchen i København. Og derfor bliver det meget dyrt.

Forvaltningen vurderer, at man vil have udgifter for cirka 230 millioner kroner i 2025, hvis den aktuelle tilstrømningen fortsætter året ud. Derudover vil udgifterne blive mere end fordoblet i 2026 alene for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, hvis antallet af fordrevne ukrainere bliver på samme niveau som nu.

– Vi er nødt til at tænke anderledes i forhold til vores muligheder. Vi har tidligere set på, om sovesale kunne være muligt. Det var der et stort flertal, som politisk var imod. Men den beslutning er vi måske nødt til at se på igen, hvis ikke der er andre muligheder. For hvis udviklingen fortsætter, vil det skabe store udfordringer i København, siger borgmesteren.

Fordelingsnøglen

Kommunen har tidligere opført pavillonbyer til fordrevne ukrainere. Men det mangler der både tid og plads til i den nuværende situation.

– Der er ikke særlig mange steder i København, hvor vi kan opføre pavillonbyer. Der er samtidig også ret langt aftræk på dem. Derfor prøver vi også at se på, om der er nogle bygninger, som vi kan transformere om til indkvartering af ukrainere. Det er ikke en gratis løsning, men dog bedre end at leje hoteller, siger Jens-Kristian Lütken.

Han opfordrer derfor også til, at man ser på den nationale fordelingsnøgle.

I dag fastsætter Udlændingestyrelsen kvoter for kommunerne ud fra en særskilt fordelingsnøgle, der gælder efter Ukraine-særloven.

– I stedet for en firkantet fordelingsnøgle bør staten fordele efter, hvor der faktisk er ledige boliger og job. Der findes kommuner med tomme boliger og bosætningsudfordringer, og der er høj beskæftigelse i hele landet. Det giver efter min mening mere mening at bosætte ukrainere dér end i landets mest pressede boligmarked, siger borgmesteren og pointerer:

– Jeg synes ikke, at det her har noget at gøre med millimeterretfærdighed i forhold til, hvor mange man modtager. Det handler mere om, hvad der er fornuftigt for os som land, og der giver det mening, at man fordeler efter, hvor der er ledige boliger og jobs.