Graffiti og heftig miskreditering på sociale medier: Kommunale kandidater oplever chikane op til valget
Regeringen og Rigspolitiet har sat fokus på chikane mod politikere op til kommunalvalget. I Solrød og Gentofte har to kandidater for nylig oplevet, hvordan chikanen kan sætte sit aftryk. Men det får dem ikke til at trække sig fra valgkampen.
Peter Dits Christensen (LA) vågnede blandt andet op til dette syn på hans hus i Solrød Kommune, hvor der ligeledes lå en stor sten foran hoveddøren. Privatfoto
Man skal være hårdfør, hvis man gerne vil være politiker. Det er utvivlsomt et af vilkårene for de lokalpolitikere, som i disse uger fører valgkamp op til kommunalvalget den 18. november.
Spørgsmålet er så, hvor hårdføre samfundet egentlig ønsker, at politikerne skal være. Gennem nu flere år har kommunalpolitikere fortalt historier om, hvordan de er blevet chikaneret både i virkeligheden og på sociale medier.
KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo udtalte forleden til Danske Kommuner, at historierne hele tiden bliver en tand værre, og at det risikerer at true demokratiet.
For Christina Wex (K), der er kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte, har chikanen vist sig særligt på Facebook.
– Jeg havde en konkret borger, som jeg gennem længere tid havde hjulpet på forskellige måder. Pludselig vendte han sig imod mig og begyndte at skrive meget lange opslag på sin egen Facebook, hvor han beskyldte mig for ulovligheder, magtmisbrug og kaldte mig både hjerneskadet og psykisk syg. Det skete igen og igen over måneder, fortæller hun.
Efterfølgende begyndte den pågældende borger også at kommentere på kommunens opslag, ligesom han også fandt vej til kommentarsporet på flere nationale medier. Alle steder lød der voldsomme beskyldninger og chikanerende kommentarer rettet mod Christina Wex.
– Jeg er selvstændig, politik er et fritidsjob, og når ens troværdighed og integritet bliver hængt ud, siver det ind i hele ens liv. Selvom det var tydeligt, at borgeren havde det svært, ramte det mig hårdt. Jeg stod helt alene med det, og det ramte lige op til sommerferien, så selv politiet sagde, at de var på ferie, siger hun og fortsætter:
– Jeg følte mig meget alene med det, og der opbygger sig en form for angst hver dag, når jeg skulle stå op og se, hvad der nu var kommet. Jeg ser mig selv som værende ret robust, men det graver et hul inde i én.
”Die”
Natten til mandag i efterårsferien måtte Peter Dits Christensen (LA), der er kommunalvalgskandidat i Solrød, også se sig ramt af chikane – i den voldsomme ende af skalaen.
– Jeg vågnede ved et ordentligt brag og gik ud på terrassen på husets bagside. Det er som regel dér, noget falder ned, hvis det stormer. Jeg kunne ikke se noget, så jeg gik ind igen og hen til forsiden af huset. Her så jeg graffiti på facaden og en stor sten foran, som havde lavet store ridser i døren. Og så kontaktede jeg selvfølgelig politiet med det samme, fortæller han.
På huset var der skrevet “Free Palestine”, “Jødelover” og “Die”, det engelske ord for ”dø”.
– Det er vildt chokerende, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvorfor det skulle gå ud over mig. Jeg har ikke været aktiv i den konflikt ud over et Facebook-opslag den 7. oktober om, at vi skulle mindes ofrene på begge sider i Israel og Palæstina. Min kampagneleder og jeg gjorde derudover meget ud af at appellere til, at valgkampen skulle handle om lokale spørgsmål, siger Peter Dits Christensen.
Han er med på præmissen om, at man som politiker skal kunne tåle lidt af hver. Men når nogen tropper op på hans private adresse, er grænsen langt overskredet, mener han.
– Der er absolut ingen, der skal udsættes for sådan noget som det her. Vi skal kunne svare på kritik, og vi oplever også en gang imellem nogle kedelige sms'er og nogen, der er vrede – det skal borgere have lov til at være, og det er vi også rustede til – men når det bliver i denne her kaliber, så er det gået alt for vidt, siger Peter Dits Christensen og pointerer:
– Det er en trussel mod demokratiet og kan afskrække mennesker fra at stille op. Måske er det endda formålet. Det må ikke lykkes.
Skærpende indsats
Op til kommunal- og regionsrådsvalget har Rigspolitiet skærpet indsatsen over for strafbare trusler, chikane og intimidering af politikere og andre, der deltager i den offentlige debat.
Politiet vil blandt andet iværksætte en landsdækkende registrering af alle anmeldelser om strafbar chikane, trusler, hærværk og voldelig adfærd, der er begrundet i andres deltagelse i den offentlige debat.
Samtidig vil man også øge tilstedeværelsen på sociale medier.
Hjælpen falder på et tørt sted, mener Christina Wex. Hun oplevede nemlig ikke, at der blev gjort nok, da hun blev udsat for gentagen chikane – som først efter længere tid endte i et tilhold.
– Mit grundproblem er, at politiet ikke tog det alvorligt nok. For hvor skal man ellers gå hen? Meta er håbløs. Mange anmeldte vedkommendes opslag, og enten skete der ingenting, eller også blev de afvist. En baby i ble kan fjernes for nøgenhed, men åbenlys chikane får lov at stå, og det er jo et kæmpe problem, siger hun og fortsætter:
– Vi lokalpolitikere er på nogle punkter mere udsatte end folketingspolitikerne. Vi lever side om side med de borgere, som kan synes, vores beslutninger er uretfærdige. Jeg kan stå i supermarkedet og møde den borger, hvis barn jeg har været med til at fjerne. Derfor skal der være et system, der passer på én.
Og selvom arbejdet som lokalpolitiker kan indebære ubehagelige oplevelser, er det ikke nok til at få Christina Wex til at trække sig.
– Arbejdet vigtigt og meningsfuldt. Jeg har aldrig lavet noget, der samler så meget af mit professionelle og frivillige engagement på en gang. Intet får mig til at vælge det fra. Ingen skal bremse mig med trusler. Men jeg forstår godt dem, der siger, at de ikke vil bruge deres liv på det.
Det samme gælder for Peter Dits Christensen.
– Min mand spurgte, om det ikke var nok nu. Han er utryg. Vi har en bil med mine kampagnebilleder på siden. Den kører han ikke i. Han tager toget fra Solrød Strand til Lyngby, fordi han ikke tør at køre i bilen. Det, synes jeg, er trist
Han mener derfor heller ikke, at der bliver gjort nok, om end de nye tiltag bydes hjerteligt velkomne hos Peter Dits Christensen.
– Det har stået på i mange år, og jeg synes stadig ikke, at der bliver gjort nok. Men politiet har også knappe ressourcer, og de kan ikke bruge dem alle på os. Så det er godt, de sætter fokus på det nu op til valget, men der er altså også en hel periode bagefter, siger han og fortsætter:
– Jeg har selvfølgelig tænkt tanken om at stoppe, men jeg kan ikke lade det ske. Det er jo netop det, nogle ønsker.