Næsten alle kandidater sætter valgplakater op – og det er der god grund til, mener valgforsker

Når klokken slår 12 i morgen, 25. oktober, vil man landet over se KV25-kandidater og deres hjælpere kravle op i lygtepæle og hænge valgplakater op.

En spørgeundersøgelse fra Danske Kommuner og Momentum viser, at 96 procent af kandidaterne bruger valgplakater i deres valgkamp.

71 procent peger på valgplakater som et af de midler, de vil bruge flest penge på.

Og det er der ganske god grund til, hvis man spørger valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Han kalder valgplakaten ”en fantastisk historie”.

– Valgplakater har været brugt i nærmest alle valg i hele historien. Det er et redskab, som sikrer en passiv eksponering. Den hænger der hver morgen, man er på vej på arbejde eller i skole. Man kan ikke undgå at se den med et pænt billede, et navn og et stort bogstav. Man føler, at man kender kandidaten, fordi man har set ham hver dag de seneste tre uger. Så det skaber en genkendelse, siger Kasper Møller Hansen.

Han fortæller, at da han og hans kolleger i 2009 begyndte at lave analyser af redskaber til at profilere sig, satte kun halvdelen af alle kandidater valgplakater op. Dengang brugte man vådrumslim og krydsfinérplader, og ”man skulle nærmest være tre mand for at bære dem op i lygtepælen”, som Kasper Møller Hansen formulerer det.

– Analysen viste, at valgplakater er det mest effektive redskab af dem alle sammen. Men ved valget i 2013 satte næsten alle plakater op, og så forsvandt effekten pludselig, siger valgforskeren og forklarer, at valgplakater ikke giver samme konkurrencefordel, når alle benytter sig af dem.

Problem at lade andre hænge

I dag kommer valgplakaterne pakket og klargjort til at blive hængt op. De vejer ingenting, og man kan tage 10 styks under armen uden problemer. Og de koster langt mindre end det halve af, hvad de gjorde dengang.

Og selvom der altså ikke er den store effekt af at sætte valgplakater op, når alle andre gør det, er det stadigvæk en god idé, understreger Kasper Møller Hansen.

– Hvis du er kandidat, og du ikke er synlig i lygtepælen, mens du lader de andre partier være det, har du et kæmpe problem, siger han.

Derfor er han meget spændt på at følge valget i Horsens. Her har næsten alle partier valgt at droppe valgplakater med hensyn til klimaet, og at det skæmmer bybilledet.

Kasper Møller Hansen kalder det et kæmpe eksperiment

– Det er da en kæmpe fordel for Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne at være de eneste partier, der sætter plakater op. Danmarksdemokrater er et nyt kommunalt parti. Hvis de ikke fik lov til at vise, hvem de er, med plakaterne, ville de have en kæmpe udfordring i forhold til dem, der sidder i byrådet i forvejen, siger han,

Ingen redaktionel flaskehals

Valgplakater har også den lavpraktiske funktion, at de minder borgerne om, at der er valg.

– Rigtig mange vil slet ikke opdage, at der er valg, hvis der ikke er nogen valgplakater, siger Kasper Møller Hansen og minder om, at den gennemsnitlige dansker ikke bruger sociale medier til at orientere sig politisk, og at sociale medier derfor ikke bare lige overtager rollen med at gøre opmærksom på valget.

Det gør sig også gældende for andre tryksager, som stadig er et hit i valgkampen. På trods af fremkomsten af sociale medier – hvor man i år dog ikke må annoncere for sin politik – er der fortsat 96 procent af kandidaterne, der vil bruge pjecer i valgkampen.

68 procent peger på brochurer og andre tryksager som nogle af de midler, de vil bruge flest penge på.

Kasper Møller Hansen pointerer, at der med tryksager – i lighed med valgplakater – ikke er en redaktion inde over, som bestemmer, hvordan man kommer til udtryk. Det ser mange som en fordel.

– Den sidste uge op til valget vil manges postkasser flyde over med de her flyers og brochurer. De kandidater, der har tænkt sig mest om, har allerede delt flyeren ud 14 dage forinden. Det handler om at fange vælgerne på et tidspunkt, hvor man er alene om at blive eksponeret, siger Kasper Møller Hansen.

Stærkest kamp med partikolleger

Og så giver tryksager flere muligheder for at fange vælgeren – eksempelvis ved at hænge en brochure eller flyer på dørhåndtaget ved folks hjem eller sætte dem på cyklerne rundt om i byen.

Alt sammen handler det om promovering – og i sidste ende om, hvem der vinder valget. Men Kasper Møller Hansen minder om, at den største kamp, kandidaterne kæmper, er med deres partifæller.

For det er ofte ret få stemmer, der skal flyttes, for at man kommer ind.

– For den kandidat, der står som nummer syv på listen, hvor partiet normalt plejer at få fem valgt ind, kan valgplakaten for eksempel være det, som sikrer, at vedkommende kommer ind frem for nummer seks, siger Kasper Møller og fortsætter:

– Kampen er stærkest med ens partikolleger. Der, hvor der kan flyttes langt flest stemmer, er inden for listerne. Det er altså mellem Venstrekandidaterne, og det er mellem Socialdemokratiets kandidater. Det er ikke særlig meget mellem Venstre og Socialdemokratiet. Og det gør jo så, at den personlige valgkamp bliver så central for, hvem der bliver valgt og ikke bliver valgt.