Gå til hovedindhold
Beredskab
Ældre
Social

Nye anbefalinger skal gøre det lettere at planlægge beredskabet for sårbare borgere

Otte nye anbefalinger skal gøre det lettere for kommunerne at navigere sikkert igennem en krise. Anbefalingerne skal sikre, at sårbare borgere får den nødvendige hjælp, hvis krisen er ude, og ifølge minister Torsten Schack Pedersen (V) er de et stort skridt på vejen mod et bedre beredskab. Ældreminister Mette Kierkgaard (M) mener, at anbefalingerne også er en god hjælp til kommunerne.

Foto: Colourbox

23. 10. 2025 - kl. 22:11
Tekst af Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Kommunerne har i dagligdagen ansvaret for en lang række sårbare borgere på plejehjem såvel som bosteder. Og de har også ansvaret for dem i tilfælde af en krise.

Kommunerne og KL har længe efterspurgt klare svar på, præcist hvad det er for scenarier, de skal kunne håndtere lokalt, og mens de klare svar er udestået, forsøgte KL sidst i august selv at hjælpe kommunerne så langt, som det var muligt, med en beredskabsanalyse, der oversætter det nationale risikobillede til lokal virkelighed.

– Analysen er så langt, vi kan komme ud fra den viden, vi har fået fra myndighederne. Men der er stadig nogle ting, vi har behov for svar på. Skal vi for eksempel have et beredskab i tre dage, en uge eller længere til at passe på vores ældre og sårbare borgere, hvis for eksempel elnettet eller vandforsyningen sættes ud af drift? Og skal vi forberede os på scenarier, der berører hele landet eller mere lokale nedbrud, lød det i den forbindelse fra KL’s formand Martin Damm (V).

Torsdag har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i samarbejde med KL og Danske Regioner lanceret en række anbefalinger, der skal gøre det en smule lettere at navigere sikkert igennem en krise og give inspiration til beredskabsplanlægning for sårbare borgere.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her