Aalborg ser beskæftigelsesreform som en ”historisk mulighed” for at gentænke hele området
Kommunerne er godt i gang med at implementere beskæftigelsesreformen. I Aalborg ser job- og uddannelseschef Jesper Dahlgaard reformen som en historisk mulighed for at gentænke hele indsatsen.
Foto. Hung Tien Vu
Der blæser nye vinde på beskæftigelsesområdet. Reformen er ved at blive implementeret, og den bliver betegnet som et paradigmeskifte, der fjerner lovkrav og giver kommunerne albuerum til at bestemme mere selv – blandt andet hvordan området skal organiseres.
En ny undersøgelse fra KL viser, hvor langt kommunerne er med at forme området til fremtiden.
I rundspørgen, som 82 direktører har svaret på, svarer 69 procent, at de har besluttet den fremtidige organisering af beskæftigelsesområdet. Langt de fleste fastholder et selvstændigt beskæftigelsesområde, mens flere samler beskæftigelse med socialområdet.
I Aalborg har kommunen benyttet lejligheden til at tænke hele området forfra.
– Vi ser det her som en historisk mulighed for at gentænke hele vores beskæftigelsesindsats, siger job- og uddannelseschef Jesper Dahlgaard.
Han fortæller, at de i Aalborg har afventet reformen og ”samlet lidt sammen”.
– Reformen giver en mulighed for at tænke nyt, og samtidig skal vi faktisk flytte, så vi skal gå fra fem adresser til én. Det giver en mulighed for at røre ved alle strukturer og rammer og dermed tænke stort, siger Jesper Dahlgaard.
Forvente lidt mere
Derfor har Jobcenter Aalborg inviteret en masse eksterne aktører til at komme med input til fremtidens beskæftigelsesindsats.
– Hvis vi skal lave en ny og mere sammenhængende beskæftigelsesindsats, skal vi gøre det for nogen og sammen med nogen. Derfor har vi spurgt rigtig mange af vores samarbejdspartnere og virksomhederne, hvad de synes, vi skal bevare, og hvad de kunne have lyst til, vi lavede om, siger Jesper Dahlgaard.
Også omtrent 100 borgere er blevet spurgt, hvad de tænker om indsatsen.
– På den måde samler vi data ind løbende, og det kommer vi også til at gøre mere af, siger job- og uddannelseschefen.
Borgerne er især blevet spurgt ind til indgangene til jobcentret.
– Udefra set synes jeg, at de er ret dårlige. Men borgerne siger, at de lever fuldt op til forventningerne. Personalet er super søde og hjælpsomme, og så er det i øvrigt klinisk og kommunalt kedeligt. Men jeg har det sådan, at man godt må forvente lidt mere, siger Jesper Dahlgaard.
Det viser KL’s undersøgelse også:
78 procent er enige i, at der er behov for stærkere faglig ledelse end i dag
77 procent enige i, at lederne skal understøtte, at medarbejdernes eget beslutningsrum skal være større end i dag
87 procent er enige i, at der skal arbejdes mere på tværs af enheder end i dag
84 procent er enige i, at der er behov for et kompetenceløft af ledere, som matcher de nye opgaver
Nogle borgere giver dog udtryk for, at de venter lidt lang tid. Nogle er ikke tilfredse med muligheden for diskretion, og andre kan ikke forstå de plakater, vi har hængt på væggene.
– Så de nye øjne på især vores indgange giver en masse gode ideer. De ser nogle ting, som vi ikke ser, fordi vi går i det hver dag, siger Jesper Dahlgaard.
Jobcenter eller ej?
KL’s undersøgelse viser også, at 30 procent har taget stilling til, hvad navnet for beskæftigelsesindsatsen skal være. Og på trods af, at regeringen har varslet, at jobcentrene skal lukke, holder halvdelen af de kommuner, der har bestemt sig for et navn, fast i navnet jobcenter.
Det gør de også i Aalborg.
– Jeg synes egentlig, at den her proces vidner om, at vi ikke har noget at være flove over i forhold til vores hidtidige beskæftigelsesindsats. Vores borgere og virksomheder er sådan set i overvejende grad tilfredse. Så hvorfor ændre navnet? siger Jesper Dahlgaard.
Spørgsmålet er så, hvordan alt det, der er kastet op i luften – fysiske rammer, interne instrukser, tilvænning til en forenklet lovgivning - lander på den anden side af implementeringen.
– Jeg tror, at den forskel, der vil blive mest tydeligt, er, at vi kan lave noget, der hænger bedre sammen for vores virksomheder, siger Jesper Dahlgaard og minder om, at det ikke kun er statens lovgivning, men også interne regler, der til tider skaber nogle begrænsninger.
Han vil afvente nogle år med at bedømme udkommet af organisationsændringen.
– Jeg tror, at når vi kigger på det om tre-fire år, så vil vi sige, at vi har en rigtig god beskæftigelsesindsats. Men der er også lige et stykke vej derhen, siger job- og uddannelseschefen.
Vejen dertil byder blandt andet på besparelser. Kommunerne skal i alt spare 2,7 milliarder kroner på beskæftigelse, og det kommer man også til at mærke i Aalborg.
– Indtil næste sommer bremser vi op. Så vi lader være at ansætte, når der er stillingsledighed, og vi lader være med at sætte for mange nye projekter i gang. Og næste sommer kommer vi til at skulle tilpasse, siger Jesper Dahlgaard.