Seniorbofællesskaber er populære som aldrig før
Antallet af seniorbofællesskaber er fordoblet de seneste 10 år. Næstved er en af de kommuner, der har allerflest, og det skaber både mindre ensomhed samt mere tid i ældreplejen, lyder det fra udvalgsformand.
Foto: Steffen Stamp/Realdania
På mindre end 10 år er antallet af seniorbofællesskaber i Danmark tæt på fordoblet. Samtidig er antallet af boliger i seniorbofællesskaber tredoblet til mere end 12.300 i samme periode.
Det viser en ny kortlægning fra Realdania.
I den særlige boform bor ældre i fællesskaber med for eksempel grønne arealer, gæsteværelser, fælleskøkkener og opholdsrum til deling.
I 2016 var der 230 seniorbofællesskaber, mens der i dag er 427.
Blandt de kommuner, som har allerflest, finder man Næstved. Og det skyldes i høj grad en målrettet indsats, lyder det fra Michael Perch (S), formand for socialudvalget i Næstved Kommune.
– Målet har været at skabe boligformer, hvor fællesskaber kan gro. Det har vores ældre borgere, Ældrerådet og andre samarbejdspartnere efterspurgt, når vi har talt om fremtidens boligformer. Vi så et potentiale og havde muligheden – derfor gik vi efter det. I dag står vi med gode boliger og efterhånden også en vis volumen, siger han.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her