Gå til hovedindhold
Sikkerhed
Forsvar
Beredskab

Folketinget vedtager lov, der giver forsvarsministeren enorm magt

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget en ny lov, der vil gøre det muligt at fravige eksempelvis planloven og miljøbeskyttelsesloven for hurtigt at kunne gennemføre anlæg, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller civile beredskabsformål. Loven giver også mulighed for at afskære borgerne fra at klage.

Foto: Christoffer Regild

09. 09. 2025 - kl. 15:12
Tekst af Magnus Eg Møller, maem@kl.dk

Tirsdag har Folketinget vedtaget den meget omdiskuterede lov, der skal gøre det muligt at gennemføre bygge- og anlægsprojekter og driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, uden at skulle følge gældende lovgivning på en lang række områder.

For eksempel vil det være muligt at fravige planloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven, hvis henholdsvis forsvarsministeren eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det er afgørende.

Samtidig får den relevante ressortminister mulighed for at kunne overtage beføjelser fra andre ministre eller myndigheder og for at afskære borgeres klageadgang, ligesom loven også giver hjemmel til, at ministeren ved ekspropriation kan erhverve arealer, der er nødvendige for et projekt.

Loven skal eksempelvis bruges i forbindelse med etableringen af ammunitionsfabrikken i Elling i Nordjylland og den nye ukrainske våbenfabrik i Vojens.

Loven blev vedtaget med et bredt flertal. Alternativet, Enhedslisten, Borgernes Parti og løsgænger Theresa Scavenius stemte imod. De har hele vejen igennem været kritiske.

Log ind

For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.

Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her