Kommuner oplever stigende antal bekymringer for ekstremisme blandt børn og unge
En ny opgørelse fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme viser markant stigning i bekymringshenvendelser om mulig ekstremisme, og børn og unge under 18 år står for næsten halvdelen af henvendelserne. SSP-formand peger på verdenssituationen, digitale ekkokamre og bedre opsporing som mulige årsager til stigningen og opfordrer kommuner til dykke ned i tallene lokalt.
Foto: Colourbox
Enten er flere børn og unge blevet radikaliserede eller på vej til at blive det, eller også er myndighederne blevet bedre til at opdage dem.
En ny statusopgørelse af kommunernes forebyggelse af ekstremisme i 2023-2024 fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme viser i hvert fald, at der er sket en stigning i antallet af henvendelser til landets infohuse om bekymringer om ekstremisme. Samtidig udgør de unge under 18 år en større andel af henvendelserne.
Infohusene er et samarbejde mellem politi og kommune, der i fællesskab vurderer, om en person er i risiko for at blive involveret i ekstremistiske miljøer, og om der er behov for en forebyggende indsats.
I 2021-2022 modtog de 489 bekymringer om ekstremisme. I den seneste rapport hedder det tal 619. Statusopgørelsen viser, at drenge og mænd står for 90 procent af alle bekymringerne. Den viser også, at børn og unge under 18 år står for 47 procent af de samlede bekymringer. I den seneste opgørelse udgjorde de 44 procent.
Mads Hardahl-Haugaard, der er forperson for SSP-samrådet, hæfter sig ved, at der er tale om en opgørelse, der ikke kommer bagom, hvad stigningen drejer sig om. For ham at se kan det handle om flere ting.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her