Minister fejer bekymringer om EU-budget af vejen: ”Det er nødvendigt at prioritere skarpere”
Et forslag til EU’s langtidsbudget, der kan ende med at fjerne midler fra kommuner og regioner, har medført både kritik og bekymring. Men europaminister Marie Bjerre (V) påpeger, at det er nødvendigt at prioritere skarpere i en tid med alvorlige udfordringer.
Fredag mødtes EU’s regionsudvalg i Helsingør, hvor der blandt andet blev luftet bekymringer om EU-Kommissionens budgetforslag. Foto: European Union / Jesús Morón / Junta de Andalucía
Europa-Kommissionen fremlagde for få måneder siden et forslag til EU’s langtidsbudget for perioden 2028 til 2034.
Som en del af den såkaldte samhørighedspolitik kan kommunerne i dag søge om midler fra strukturfonde i EU til projekter inden for blandt anden grøn omstilling, inklusion på arbejdsmarkedet og digitalisering.
De skal for eksempel hjælpe med at sikre de mindre velstående lande og skabe mere lighed på tværs af EU. I alt modtager Danmark omkring 3,3 milliarder kroner fra EU-fonde, som kommuner, regioner og andre parter kan søge om i perioden fra 2021 til 2027.
Men i budgetforslaget vil kommissionen centralisere disse strukturfonde og samle planlægningen i nationale og regionale partnerskabsaftaler.
Det har medført heftig kritik og bekymring fra regionsudvalget, der frygter, at lokale myndigheder kan miste indflydelse og midler som følge af nationalstaternes prioritering.
Men det kan være nødvendige skridt, lyder det fra europaminister Marie Bjerre (V).
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her