Omkostningerne til stormflodsskader rammer kommunerne skævt
Opdateret klimarapport viser, at kommunerne med de største stormflodsskader ofte er de kommuner, hvor borgerne har den laveste indkomst målt på gennemsnit. KL vil have reglerne ændret, når pengene fra Kystpuljen fordeles.
Den 19 - 21. oktober 2023 blev østvendte kyster på Lolland-Falster, Fyn, Sønderjylland og Bornholm ramt af en voldsom stormflod. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stormfloder har alle dage været en trussel mod både mennesker, bygninger og kritisk infrastruktur, når kraftig vind presser store vandmasser ind mod kysterne.
Senest blev landet ramt af en voldsom stormflod i 2023 med store økonomiske konsekvenser til følge, ligesom stormen Bodil skabte store oversvømmelser ud til Isefjorden og Roskilde fjord i 2013.
Ved begge hændelser kostede de samfundsøkonomiske konsekvenser over 1 milliard kroner.
Og klimaforandringer og havvandsstigninger betyder, at stormfloderne bliver større i og hyppigere i fremtiden, hvilket kan gøre regningerne endnu højere – både menneskeligt og økonomisk.
Nu viser en ny analyse lavet af DTU for KL, Realdania og Klimalliancen, at der er en tydelig sammenhæng mellem den disponible indkomst for borgerne og stormflodsskader, samt at de forventede skader fra stormfloder stiger, når indkomsten falder.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her