Nu har de været borgmestre i 100 dage: Sjovt, overvældende og fantastisk

For fire måneder siden var de Lone, Lars, Anders, Anstina og Mikael.

I dag er de dem, folk vil have en selfie med på gaden. Dem, der skal sætte et møde i gang. Og dem, der skal sætte retningen.

I dag kan landets nye borgmestre se tilbage på deres første 100 dage med kæden om halsen. Og de første måneder på borgmesterkontorerne har både været overvældende og fantastiske.

– Det har været overvældende. Jeg plejer at sige, at jeg jo bare er Lars. Det synes jeg også stadigvæk, jeg er. Men jeg har jo også fået en rolle og et job som borgmester. Det er en rolle, som betyder rigtig meget for rigtig mange mennesker. Og pludselig er man en offentlig person på en anden måde, end man har været vant til, siger Lars Gravgaard Hansen (K), borgmester i Albertslund.

I Ringkøbing-Skjern er Lone Andersen (V) glad for endelig at være i gang ovenpå en hektisk konstituering.

– Det har været utroligt spændende at komme i gang, og det er rart, at der er faldet lidt ro på, efter vi havde en ret turbulent konstitueringsperiode. Så det har været dejligt at komme i arbejdstøjet, siger Lone Andersen.

Fra kransekage til kredsrådsmøde

I Middelfart var konstitueringen også en turbulent en af slagsen. Derfor er kommunens nye borgmester Anders Møllegård (V) også særligt stolt af, at samarbejdet i byrådet i de første måneder er gået godt, og at et samlet byråd nu næsten er i mål med at vedtage en ny vision for kommunen.

–  Vi var mange nye medlemmer af byrådet efter valget, og jeg synes, at alle skulle have et tilbud om at være med til at lave en vision for Middelfart fremadrettet. Det er noget, jeg er rigtig stolt af. Selvom man kan have en turbulent start, så synes jeg, det er fedt, at vi i fællesskab og med tillid til hinanden kan sætte en retning. Det, synes jeg, er ret stort.

Starten som borgmester beskriver Anders Møllegård som både hektisk, sjov og spændende. Der har været fuldt program fra dag ét for den nye borgmester.

– Men sådan tror jeg, det er for alle, der kommer ind på en ny arbejdsplads, hvor man lige skal finde sin rytme, siger Anders Møllegård og fortsætter:

– Der er ingen tvivl om, at læringskurven er stejl. Jeg er gået fra at have siddet i byrådet i fire år som udvalgsformand til at være borgmester, så jeg kom ikke med så meget erfaring inden for den genre.

Også i Lejre, hvor Mikael Ralf Baade Larsen (SF) har sat sig i borgmesterstolen, har læringskurven været stejl.

– Den første uge var faktisk meget nem med nytårskure, champagne, kransekage og taler. Nu kan jeg godt mærke, der begynder at komme noget mere på tallerkenen, og selvom jeg nu er 100 dage inde, er der stadig hele tiden nye opgaver, der dukker op. Og der er nogle af de opgaver, hvor læringskurven er stejl, siger Mikael Ralf Baade Larsen og fortsætter:

– Jeg skal repræsentere Lejre i et forberedende sundhedsråd, jeg skal være formand for en beredskabskommission, jeg har hele erhvervsområdet, og jeg sidder til kredsrådsmøder og diskuterer kriminalitet. Der er nogle områder, jeg ikke står så stærkt på. Jeg kommer fra en baggrund som pædagog, og selvom jeg har siddet i kommunalbestyrelsen i tre perioder, er der alligevel et stort skridt op til at blive borgmester.

Et billede med borgmesteren

Som borgmester skal man også vænne sig til, at man er den, der er den. Og det kan vække mange følelser, fortæller Faaborg-Midtfyns borgmester Anstina Krogh (S).

– Det at vide, at man er den, der sidder for bordenden, det er det, man stiller op til. Men følelsen indeni, når man så tænker ”nu er det jo mig”. Den er alt muligt. Den er både dejlig og skræmmende og overvældende og megafed.  Der er virkelig meget power i det, og det har været noget det vildeste, jeg har prøvet, siger hun.

Men det er også noget, man lige skal vænne sig til. Sådan har det i hvert fald været for både Lars Gravgaard Hansen og Lone Andersen.

– Jeg har siddet til flere møder, hvor jeg har tænkt, at nu måtte de gerne starte mødet. Men så er det gået op for mig, at det jo er mig, der sidder for bordenden og skal starte, fortæller Lars Gravgaard Hansen, mens Lone Andersen supplerer:

– Noget at det mest overraskende har været, når man står i situationer, hvor man skal vælge, hvilken retning vi skal gå. Så kigger folk på mig og siger, ”det skal du bestemme, det er dig, der er borgmester”. Så tænker jeg ”åh gud ja, det er jeg også”, for jeg er pludselig blevet leder for en kommune med 4.500 ansatte.

Men det er ikke kun til møder, at borgmestrene er borgmestre. Det er de også, når de handler ind i supermarkedet, eller når de er ude at spise med familien. På godt og ondt.

– Man er ansigtet udadtil. Det bliver man bare nødt til at tænke ind i alle situationer. Fordi det er en del af gamet. Det er ligegyldigt, hvad jeg laver. Om jeg handler ind, eller om jeg er på arbejde. Jeg er overrasket over, hvor mange der ved, hvem deres borgmester er, siger Anstina Krogh, der også har oplevet stor opbakning fra dem, hun har mødt på sin vej.

– Jeg tror, det er det, der har overrasket mig mest, at der er den opbakning til borgmesteren i en kommune. Hvor mange mennesker, der gerne vil deres borgmester. Det er jo ikke, fordi det er mig. Man vil jo sin borgmester, fordi det er kommunen. Fordi det er fællesskabet, siger hun.

For Anders Møllegård blev det helt tydeligt, at borgmesteren altid er på, da han var ude at spise med sin datter.

– På et tidspunkt var jeg ude at spise med min datter, og i løbet af middagen kom der to personer uafhængigt af hinanden hen til mig og spurgte, om de ikke måtte tage en selfie sammen med mig. Det skal jeg lige vænne mig til, når jeg sidder som privat far og spiser sushi med familien, siger han og fortsætter:

– Jeg har sagt, at jeg vil hilse på alle, for det er bedre at sige hej til en for meget end til en for lidt. Så smiler man og griner lidt sammen, og det handler jo om det med at være folkelig.

Samme tilgang har Mikael Ralf Baade Larsen, der med egne ord har besluttet at tage ”alt ind ad fordøren”.

– Når jeg mødes med folk ude i kommunen, også når jeg bare er ude at handle, kan jeg godt mærke, der er en større opmærksomhed. Selvom jeg har siddet i tre perioder, har jeg ikke på samme måde oplevet, at folk kommer hen til mig og siger ”tillykke”, ”hej”, og ”hvor er vi glade for dig”. Alle vil gerne tale med en, og det, synes jeg, er ret fantastisk, siger Lejre-borgmesteren.

En god hjælp til rookien

Men netop det fælles engagement, som kommer til udtryk, når borgmestrene møder mennesker på kryds og tværs, giver energi.

– Det er meget inspirerende at møde så mange forskellige mennesker med forskellige engagementer. Vi har alle sammen det samme mål: at man skal passe sit arbejde godt til gavn for kommunen og til gavn for borgerne, siger Lone Andersen, mens Mikael Ralf Baade Larsen mener, at samtalerne ansigt-til-ansigt også giver en tiltrængt pause fra den hårde tone på de sociale medier.

– Man kan godt tale om, at demokratiet er under pres, og det er det måske især på de sociale medier, hvor tonen til tider kan være meget hård. Men når jeg er ude at tale med folk, oplever jeg generelt en meget konstruktiv dialog, og det har været fedt, siger han.

Og så har de nye borgmestre oplevet god opbakning fra de kommunalt ansatte i deres kommuner. Faktisk har det at opleve, hvor dygtige medarbejderne er, været det bedste, når Lars Gravgaard ser tilbage på sine første måneder som borgmester.

– Vi har nogle supermotiverede og dygtige medarbejdere, og jeg er så stolt af dem. Jeg ved godt, man kan risikere, når borgmesteren melder sin ankomst, at alle dem, der brokker sig mest, bliver sendt hjem på ferie. Men det er ikke sådan, jeg har oplevet det. Jeg har mødt medarbejdere, der mener det, og som gør et formidabelt godt stykke arbejde. Det gør mig sgu stolt, siger han.

Men borgmestergerningen kan være ensom. I hvert fald anderledes end tilværelsen som byrådsmedlem, hvor man kan vende det meste med sine byrådskolleger og partifæller. Borgmestrene har dog god støtte i hinanden, oplever både Anstina Krogh og Anders Møllegård.

– Jeg har lige været til møde med de andre fynske borgmestre, og det er virkelig et fællesskab, som jeg gerne vil lægge en del kræfter i. Både for Faaborg-Midtfyns skyld og for Fyns skyld, men også for min egen skyld. For der er nogle ting ved at være borgmester, som man kun ved eller kan snakke om med andre, der sidder i samme situation, siger Anstina Krogh, mens Anders Møllegård tilføjer:

– Det har overrasket mig, hvor stærkt samarbejdet er mellem mine kolleger med samme titel som mig i de her borgmesterforummer. Folk er gode til at række ud og understøtte alle rookie-borgmestrene i, hvordan man kommer ind i sagerne, og hvad man skal gøre for at gøre det godt.

Det er givtigt at have gode venner eller læremestre – som Lone Andersen har i sin borgmester-mentor H.C. Østerby – når man skal vænne sig til sin nye tilværelse. Og ikke mindst når man gerne vil kunne holde til at blive i jobbet i nogle år endnu.

– Det mest udfordrende er at få tiden til at slå til. Det er noget, jeg tror, mange af mine kolleger også oplever. For det er svært at sige nej til alle de spændende invitationer, man får. Jeg har altid presset mig selv meget, men jeg lytter til dem, der siger, at jeg skal passe på mig selv og prøver at finde tid til motion, god mad, søvn og til min familie og mine venner. Jeg skal gerne holde i mange år uden at gå ned med flaget, og så er de ting vigtige, siger Lone Andersen, mens Lars Gravgaard Hansen stadig lige skal finde ud af, om det er Lars eller borgmesteren, der kommer ind ad døren først.

Det afhænger af situationen.

– Jeg får at vide af alle, som kender mig, at jeg skal beholde mig selv så længe som muligt. Det har jeg også tænkt mig at gøre, for det er den rolle, jeg er bedst til at spille. Hvis jeg begynder at tro, jeg skal ligne en anden for at være noget, er jeg på gal kurs. Men jeg tager rollen som borgmester på mig med stor ydmyghed og glæde hver evig eneste dag. Det er en kæmpe gave, siger han.