Kommunerne borgerinddrager, men den demokratiske deltagelse bliver ikke nødvendigvis mindre skæv

Stil et forslag på en hjemmeside, få 450 støtter og få din sag for byrådet. Så let er det i Hillerød Kommune, mens man i en kommune som Frederikshavn kun skal bruge 250 stemmer. Og i Rudersdal er kravet blot 200 stemmer.

Er man en borger med en sag, har man de seneste år fået bedre muligheder for at komme til orde.

Flere og flere kommuner vælger at benytte sig af redskaber som borgerforslag og borgersamlinger for at inddrage borgerne i lokale spørgsmål, og både borgere og politikere taler varmt for mere borgerinddragelse.

Senest har Fredensborg Kommune ifølge TjekFredensborg vedtaget at sænke grænsen fra 840 nødvendige støtter til blot 200 – fordi det aldrig nogensinde er lykkedes nogen at indsamle det nødvendige antal støtter for at få sagen for byrådet.

Men selvom viljen er der, og kommunerne giver borgerne bedre muligheder for at deltage, er det reelt ofte de samme personer, der i forvejen er tilbøjelige til at deltage i lokaldemokratiet, der engagerer sig.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra VIVE, hvor seniorforsker Rasmus Skytte er dykket ned i de nye demokratiske redskaber sammen med Rasmus Tue Pedersen.