Lolland mangler 531 millioner kroner: ”Drømmescenariet er overlevelse”
Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme), borgmester i Lolland Kommune, står midt i sin første budgetproces som borgmester. Hun er vant til at skulle spare, men udsigterne i år er værre end før. Nu handler det om kommunens overlevelse.
Foto: Lolland Kommune
De er vant til at spare på Lolland. Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) har prøvet det mange gange før, men det er første gang, hun skal igennem processen som borgmester.
– De 16 år, jeg har siddet her, har vi hvert eneste år sparet store beløb. For vi har jo en befolkningssammensætning, der er anderledes end så mange andres, og vi har dalende skatteindtægter, børnetal og befolkningstal. Samtidig har vi et udligningssystem, som i den grad skævvrider. Så vi har altid været bagud på point og skullet finde besparelserne i driftsbudgettet, siger hun.
Og så er udsigterne i år noget mørkere, end de plejer at være.
– Det er som at overtage rattet i en bil, der kører i slowmotion direkte ind i en alvorlig trafikulykke. Man ved, hvad der kommer til at ske, man ved bare ikke, hvornår og hvordan. Men det er jo ingen overraskelse for os, der har siddet i byrådet længe. Vi vidste godt, at når vi nåede frem til 2027, så ville de sidste justeringer fra udligningssystemet tilbage fra 2021 save os fuldstændigt over, siger borgmesteren og fortsætter:
– Drømmescenariet er overlevelse.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her