Ingen børn er blevet sendt i ”skammekrogen” på Odenses særlige akutskole
Odense Kommunes timeout-skole for elever, der har opført sig grænseoverskridende, har nu et år på bagen, men den er endnu ikke blevet brugt. Kommunens nye rådmand Brian Dybro er ikke udpræget fan, men tilbuddet fortsætter med små justeringer.
Foto: Colourbox
Ovenpå en række episoder på Agedrup Skole i Odense Kommune, hvor børn havde været voldelige, truende og krænket andre elever seksuelt, gik Odense Kommune i 2024 i gang med at undersøge mulighederne for at oprette et særligt skoletilbud til de børn, der har haft en grænseoverskridende opførsel.
Sidste sommer stod tilbuddet klar – med både et fysisk akuttilbud, en såkaldt timeout-skole, man kan blive flyttet til i op til 15 dage, hvis man har været grænseoverskridende, og et timeout-team, der kan hjælpe med en fremskudt indsats ude på skolerne.
Nu har ordningen godt et år på bagen, og den første evaluering er klar.
Den viser, at ingen elever er blevet sendt på det fysiske akuttilbud. Til gengæld har en række skoler benyttet sig af det fremskudte tilbud. I alt 16 gange er timeout-teamet kørt på skolebesøg for at gennemføre et forløb, og evalueringen viser, at det har fungeret.
– Evalueringen siger mig, at skolelederne ikke har vurderet, at der har været situationer, hvor det fysiske timeout-tilbud har været relevant at bruge. Men derudover har de gjort god brug af det tværfaglige timeout-team, der kommer ud sammen med skolen, klasseteamet og forældrene, og samarbejder om nogle af de situationer, der har været. Det har været en succes, siger Brian Dybro (SF), der er rådmand for børn og unge.
Log ind
For at kunne læse denne artikel, kræver det at du har et abonnement. Hvis du ikke har et abonnement, kan du tegne et her.
Har du glemt din adgangskode, kan du ændre den her